Dild

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg en pige
Og blomsterne kan jeg li at kigge på.

Når du nu skal til at sylte græskar og agurker, så skal du bruge dild.
Dild er en et-årig plante, der bliver 30 – 80 cm høj. Den dyrkes mest i køkkenhaver, men kan af og til findes vildt voksende. Den blade ligner lange tynde tråde, der smager dejligt, og dens blomster danner en kurv. Det kalder man det, når blomsternes stilke er samlet i et punkt ligesom i en buket blomster. I kurven sidder alle frøene og de smager også dejligt.
Dildfrø kan bruges til mad og til lægedom. I mad især til fisk og syltning.
De friske skærme eller tørrede skærme i marinade og i fiskesovs. Og som grønt drys på kartofler, salat, smørrebrød, æggeretter, tomater, fisk, kotelletter, grøn salat – til krebs mm. Det er en god plante. Man brugte den også til medicin.
Henrik Smith, død 1563, der var læge for bl.a. Chr. d. 2. og har skrevet flere læge- og urtebøger fortæller at den giver diende kvinder mælk i brystet samt at den "fordriffuer hickelse" (hikke). Den kan endvidere ”stille tarmvinde” Den anvendes også mod oppustethed , dårlig fordøjelse og ringe appetit. Mod hoste spises frøene eller bindes på hovedet sammen med hirse og salt. Det må have set lidt mærkeligt ud, når man havde dilsskærme bundet på hovedet. Blomsterskærmene kan man hænge ved sengen, det virker søvndyssende.
Julenat får køerne en skive brød med dild og honning mod hekseri.
Dild er godt til mange ting, det er en af vores gode krydderplanter.