Drabet på Skives borgmester

Det har ind imellem været risikabelt at være borgmester i Skive. For mere end 400 år siden blev en borgmester skudt, bare fordi han ærgrede sig over at en gæst ikke opførte sig ordentligt.

Dette skete i 1591.

Hen imord jul 1591 kom adelsmanden Jørgen Høg til Skive og forlangte at få nattelogi hos den gode og fornemme mand, Svend Christensen, som var borgmester i byen. Der fandtes ingen ordentlige kroer og det var almindeligt at fine folk gæstede og overnattede hos hinanden. Adelsmanden fulgtes med en karl, Peder løber og to drenge, og selskabet var ikke helt ædru. På den tid drak man store mængder øl og brændevin, snaps, og alle i selskabet var godt fulde.

Da Jørgen ville gå i seng, sagde han godnat og meddelte, at han ville betale regningen for overnatningen næste dag.

Borgmesteren sad ved sin bordende, da han lidt efter fik besøg af sin nabo, Jep Kok.

Over for ham beklagede han sig over, at han skulle have besøg af sådan en fuld rigmand: ”Gud bedre mig fattige mand, at jeg ikke kan have fred i mit eget hus!”

Imidlertid havde Jørgen Høg set gæsteværelset an, og han mente ikke at det var godt nok. I raseri og fulædskab løb han derfor ind i skænkestuen og råbte til borgmesteren: ”Kom herud ud, din tykmavede nar, så skal du få syv tusind Pokker (sygdom) i livet!”

Straks efter faldt der et skud, og værten faldt om var død.

Der blev naturligvis stor jammer i huset.

Jørgen Høg skyndte sig bort og han blev først pågrebet 13 uger efter drabet. Rettergangen var i København, og retten, kongen og rigsrådet, dømte ham til døden. Men han blev benådet af kongen, fordi ”adelens fruer og jomfruer  gik i forbøn for ham”.

Han blev landsforvist og skulle inden 6 uger forlade landet. Men lur den Jørgen Høg. Endnu efter tre år befandt han sig stadig i landet, trods gode ord og løfter. Det ville kongen ikke finde sig i. En adelsmand skal holde sit ord. Derfor sendtes en mand ud for at finde ham, man mente at han opholdt sig i Thy, på Mors eller i Salling.

Men Jørgen Høg slap helskindet over til Sverige, hvor han giftede sig, - og svenskerne holdt siden hånden over ham. Så han fik aldrig sin straf. Han kom ikke til at bøde for sin udåd i Skive.

Men måske kan du møde hans kolde genfærd, der må vandre omkring i Skive.

Fra Bogen om Skive, af Carl Hansen