Fanden og Mølleren

Fanden og mølleren.

En ondskabsfuld, gudsforgåen og tyvagtig møller ville ikke pleje kristeligt og ærligt samkvem med sin naboer, og når disse var til gilde, foretrak han at gå op i møllen for at undersøge bøndernes sække nærmere, for da mente han, at han havde bedst lejlighed til at rane en håndfuld hist og en øsefuld her. En Mortensdag skete det så hverken værre eller bedre, end at fanden i egen person kom til ham i møllen og sagde:
” Nej, se, staldbroder, hvad foretager du dig der? Jeg forstår, at du sysler i fremmede poser! Nu skal vi male lidt sammen!« Der­ med hævede han møllestenen og lagde mølleren ind under den, trak så stigbordet fra og satte møllen igang og malede mølle­ ren til mask. Denne begivenhed blev snart kendt over hele landsdelen, og siden den tid vil møllerne derfor ikke male korn på Mortensdag.
Helvad. Calend. 11. november.

Just Mathias Thiele: Danske folkesagn, bind II side 66