Fnuggi og Nanna 9

Fnuggi og Nanna

Post 9

Nanna brugte ofte selv chili. Men det kendte tjenestepigen ikke, så hun kom chili i frikadellerne.

Ved siden af køkkenvinduet er vinduet ind til Nannas vinterværksted. Fnuggi har gået og tænkt over noget hele dagen. Hun kunne godt tænke sig at vide, om Nanna har et yndlings kunstværk.

Hun spørger forsigtig. Nanna sidder længe uden at sige noget, og Fnuggi bliver helt i tvivl om hun har hørt spørgsmålet, men så siger Nanna pludselig: ”Det er rigtig svært at svare på. Alt mit kunsthåndværk har en særlig betydning for mig, fordi de hver især er en del af mig og fordi de hver især repræsenterer et udsnit af det liv, som jeg levet. 

Fx er der grisesoen med smågrisene, som jeg gav Jeppe, da han blev 50. Den står i dag på biblioteket. Åh hvor brugte jeg mange timer på den! Jeg stod i stalden og modellerede den. Så er der skabet i mit værksted, som huser alle mine dyrebare værktøjer.

Der er hænderne som jeg modellerede under min læretid på skolen i Stockholm, de står på kisteloftet nu.

Ja og så er der bysterne af mine dejlige børn. Hvert værk har en ganske særlig plads i hjerne og hjerte og aktiverer hver især en erindring om de omstændigheder, der vakte dem til live. Mine hænder husker hvert et snit, hver en klump ler, der langsom tog form”.

Fnuggi lytter åndeløst efter Nannas beretning. Hende Nanna Aakjær, hun er da helt unik og ganske særlig synes Fnuggi, hvorpå hun drikker den sidste tår saftevand. Nu må hun vist hellere se at komme hjem. Da hun har sagt farvel og givet Nanna et varmt knus går hun igen om til hoveddøren og kigger en sidste gang på huset og ud over Astrup Vig.

Aldrig vil hun glemme denne dag! Aldrig vil hun glemme Nanna!

Tak for at du fulgte Fnuggis fortælling om Nanna Aakjær. Hvis du trykker på billedet kommer du til Hjemmesiden om Nanna.