Græs

Græs

Jeg hedder Fnuggi – fordi jeg’ en pige

Og træerne kan jeg li at kigge på.

Kan du lide græs. Alle de steder på jordkloden, hvor der kan vokse andet end lav og mos, der vokser der græs. Og det er godt. For græsserne er nogle meget nøjsomme planter. De kan tåle at visne næsten helt væk uden regn eller vand i mange måneder, de kan tåle høj varme og stærk kulde. Man kan skære dem ned eller gnave dem af. Og alligevel vokser de frem igen, så de kan spises af både dyr og mennesker.

Adr, siger du, mennesker spiser ikke græs – hi hi – jo de gør da – korn er også en slags græs og det laver man jo mel af, mel laver man brød af og mennesker spiser brød!

Men bønderne dyrker også græs, flere gange om sommeren slår de græsset, tørrer det og gemmer det dyrene om vinteren. Det kaldes hø. De tørrer høet i høstakke. Det er hyggeligt at trille rundt i høet-.

Man sagde engang, at når hunden æder græs, bliver det snart regnvejr, - eller at det ville blive blæsevejr, hvis katte eller høns spise græs. – Og at man skulle huske at spytte bag sig, når man slog græs – ellers ville græsset ikke vokse igen.

Vil du vide mere om græs, så tryk her: