Gravhøje Tombert

Jorden er fuld af jord
Herligt og dejligt jord

Se de fine høje, der ligger på den høje bakke.
Det er gravhøje!
På de store bakkedrag her ved fjorden er himlen nærmest og der er en milevid udsigt over det omgivende landskab. På dette smukke sted rejste bronzealderfolket sine gravhøje. Gravhøje er ikke bare jord, der bliver skrabet sammen og lagt i en bunke, - næ, det er en kirkegård – en særlig æresbevisning, man gav sine døde. Så kunne man hver gang man så gravhøjen huske på de mennesker, der lå begravet i højene.
Der var flere måder at bygge gravhøje på. Nogle steder er der inderst inde en stedhule. Det kalder man en jættestue. – Her kunne flere mennesker blive begravet i en periode over mange år. Disse gravhøje er enkeltmands grave, - eller enkeltkvinde grave. Man lagde den døde i en kiste – det var tit en egetræskiste - og gav rige gaver med, så den døde kunne have det godt i efterlivet. Tøj, smykker, våben, redskaber. Og ind imellem kæledyr. – Man holdt sikkert også en fest. – Bagefter læssede man jord på og man lagde ofte en række store sten rundt om højen. Lidt efter lidt begyndte der at gro græs på højene.
Tusinder af sådanne gravhøje blev rejst i løbet af nogle få hundrede år. Det begyndte for omkring 3500 år siden. I bronzealderen. De næste omkring 500 år byggede man mange gravhøje. De rige, stærke, herskende slægter byggede høje og konkurrencen mellem disse skabte i løbet af den ældre bronzealder mange tusinde gravhøje. Man af dem er blevet pløjet over, især de seneste 200 år og især i det østlige Danmark. Men der er stadig mange tilbage.
Vi kender i dag henved 20.000 storhøje fra Danmark, dvs. gravhøje over 2 m høje. Langt de fleste findes i det vestlige Danmark.
Gravhøjene er fredede. Man må ikke grave i dem. Vi trolde ved at Bjergfolkene bor i dem, og de vil ikke forstyrres.