Grisen

Dyr
Du kan trykke på knappen og få fortalt omkring Grisen

Grisen

Oks – Grisen er klog

–Dyr i naturen –

De - store og de små,

her omkring

Gemmer sig

Man må passe på!

 

Onk onk onk, siger grisebassen og roder i mudderet efter lækkerier med sin våde tryne.

Man skulle ikke tro det, men grisen er et af vores mest intelligente pattedyr. Sammen med hvaler, chimpanser og delfiner – og måske hunde – der også er kloge, kan grisen bruge sin hjerne til at tilpasse sig nye situationer. Den er dygtig til at lære, huske og tilpasse sig.

Grise er nysgerrige og har trang til at udforske deres omgivelser, først og fremmest for at finde føde, men også for at samle oplysninger om deres omgivelser.

De skubber, snuser, ser og smager. De ”roder” og kan på det nærmeste pløje en mark op med trynen. Udover at finde føde får de indsamlet en masse information, som de husker og senere kan bruge, f.eks. om hvor der er vand og hvor der er alternative fødekilder eller nye hvilepladser.

Grise er sociale dyr, der i naturen lever i små flokke, bestående af omkring 4-6 søer, hungrise, og deres afkom. Søerne er ofte søstre. Ornerne, hangrisene, fortrænges fra gruppen, når de bliver kønsmodne, sådan at indavl undgås. Unge orner lever i grupper, ældre orner alene. De har kun kontakt med sogrupperne, når de skal parre sig.

Mennesker har altid elsket grisekød. Nu bruger man grisen som slagtedyr, altså til at lave kød af. Man kunne også godt bruge den som kæledyr.

Grisen, svinet, Sus scrofa domesticus. Kært barn har mange navne.

Sådan er det også med grisen. Er der forskel på svin og gris?

Landbruget herhjemme og slagterierne har besluttet, at dyret med krølle på halen nu ikke længere skal kaldes svin. Det nye navn er gris. De danske svin er blevet til grise.

De her fine lyserøde grisebasser, de bor i store stalde, mange, mange grise. Nogen steder bor de på en mark og har fine små huse at bo i. Bondemanden – og også bondekonen – elsker grisen, de avler grise, for det kan give gode penge. Af grisen får man flæskesteg og pølser. Og bacon. Det smager godt. – Men det er naturligvis først, når den er slagtet.

Når den er lille hedder den en grisling, så bliver det til en so eller en orne, og hvis man kastrerer en orne, bliver den til en galt. Den kan blive kæmpestor.

Man kan sige din lille gris, hvis det er et nuttet lille barn, der har griset sig til. Man kan også sige Dit store svin. Det er mere når det er en voksen, der er snavset eller har lavet noget dumt.

Grise – eller svin – har været mennesker husdyr i mange hundrede år. Fra vikingetiden og sikkert også før, har man elsket at spise flæskesteg.  Frugtbarhedsguden Frej fik en galt, GYLDENBØRSTE, af dværgen Sindre. Frej red på den og den trak hans vogn, den kunne hurtigere end en hest løbe over havet og gennem luften, og dens børster lyste så kraftigt, at det aldrig blev mørkt. Og i Valhal blev der hver dag kogt flæsk af galten SÆRIMMER, og alligevel voksede det hver dag ud, så den krop var hel til aften. En galt er en kastreret orne, altså en hangris.

Men dér var nok et problem, for man kommer til at holde af sine grise. Det er kloge og kælne dyr. Så det er slemt at grisen skal slagtes, før man kan få det lækre flæsk og grisekød.

I tideligere tider var det ikke alle, der havde råd til at have en gris. Heller ikke bønderne.

Grisene blev sendt til skovs for at finde mad, for her var der olden, egetræets frugter, der på gode år ligger i store bunker under skovens egetræer. Men det er ikke hvert år, der er mange agern. Der er gode og dårlige år. På gode år kunne bonden holde mange svin, for så kunne de leve af de agern, de fandt i skoven. Men lidt efter lidt, efter nogle hundrede år, svandt egeskovene ind. Og grisene kom ind i stalden, hvor de fik køkkenaffald, kartoffelskræller og sådan noget at spise.

Jo, nogle grise fik endda lov at komme ind i bryggerset. Ja, enkelte plads i stuen, fik lov at ligge ved den lune kakkelovn. –

Man havde gavn af grisen som lægemiddel, en rundskåret svineblære på hovedet kunne bruges mod hovedpine, og mod næseblod skulle man holde en svinelort op foran næse, så ville blodet stoppe.

Men der kunne sandelig i gamle dage være uhygge ved en gris.

GRAVSOEN skal du ikke møde, den varsler død.

GLUMSOEN kommer der, hvor børn født i hemmelighed blev sat ud. De blev forvandlet til den farlige Glumso, der jagtede rejsende.

 

 

 

https://aabentlandbrug.dk/grisen

Du kan læse om Grisen på følgende steder:

Kongenshus

 Kongenshus Mindepark Plantagen Kongenshus Mindepark strækker sig langt både mod nord og syd. Grusvejen syd for Resen...

Læs mere

Svenske hule, Fur Camping

Fur Camping  og Svenskehulen. Campingpladsen på Fur ligger på en bakke med en flot udsigt over Limfjorden. Bag pladse...

Læs mere

Ørslevkloster

Med et tryk på billedet af nonnen, kan du høre om Ørslevklosters sidste nonne.  Med et tryk på fodsporet kan ...

Læs mere

Virksund

Virksund, byen ved dæmningen. Velkommen til Virksund, Hjarbæk fjords havneby, hvor du kan finde både lystbådehavn, ca...

Læs mere

Krejbjerg, jens væver museum

Jens Vævers Museum, Krejbjerg. Det kunne være en kold og våd affære at være fisker på Limfjorden. Igennem de mange...

Læs mere

Branden

Branden ligger på det allernordligste Salling og har et færgeleje, hvorfra der sejles over til øen Fur. Det tager ikke l...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Grisen

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her