Husskaden

Husskaden

 –Dyr i naturen –

De - store og de små,

 her omkring

Gemmer sig

Man må passe på!

Husskaden er en smuk fugl, skinnende blåsort på oversiden, undersiden er hvid, den har hvide vingeskjulere og en lang grønligt skinnede hale. Det er en fugl vi kender godt. Den er her hele året. Men den har et dårligt ry. Den plyndrer fuglereder og æder fugleæg og –unger, og den spiser stort set alt. Den er nu ikke så slem, som navnet lyder, men der er mange talemåder om skaden.

Skaden skulle lære skovduen at bygge rede mod at få dennes ko, men nåede ikke at lægge mere end to pinde over kors før duen råbte: ”Jeg tror jeg kan! - jeg tror jeg kan! jeg tror'et, jeg tror'et, jeg tror'et!”

Skaden standsede straks, sagde: ”Vist ka' du! Vist ka' du! Det bli 'r din egen skade-skade-skadeskade!”og fløj bort med koen. Så hver gang et æg falder ned fra duens rede, klager den: ”Jeg tro'de jeg kunne, jeg tro'de jeg kunne! jeg tro'de, jeg tro'de, jeg tro'de!” og når den ser skaden siger den: ”min ko! koo! kooo!” .

Om dens tyvagtighed fortælles: En ung pige stjal ost fra sit herskab, som straf blev hun forvandlet til en skade, der stadig er en slem ostetyv.

Men der findes en besværgelse mod skader: ”Jeg vil frede dig og dine for ravne, krager og skader, for høge og glenter, for tyve og ræven den røde. De skal gå til en anden by og der tage føde i Gud faders, søns og Helligånds navn. Amen”. Men det hjalp nok ikke meget. – For mange folk holdt af fuglen for den smukke farver. Og det ville bringe ulykke at jage den væk. Selv om den åd af hønseæggene. Ville man alligevel have den væk, måtte husbonden ” påskemorgen drive skaden af reden, og derefter springe tre gange over rindende vand, - hvis ikke bringer det ulykke”.

Vil du vide mere om skaden, så tryk her:

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=15490

 –Dyr i naturen –

De - store og de små,

 her omkring

Gemmer sig

Man må passe på!

Husskaden er en smuk fugl, skinnende blåsort på oversiden, undersiden er hvid, den har hvide vingeskjulere og en lang grønligt skinnede hale. Det er en fugl vi kender godt. Den er her hele året. Men den har et dårligt ry. Den plyndrer fuglereder og æder fugleæg og –unger, og den spiser stort set alt. Den er nu ikke så slem, som navnet lyder, men der er mange talemåder om skaden.

Skaden skulle lære skovduen at bygge rede mod at få dennes ko, men nåede ikke at lægge mere end to pinde over kors før duen råbte: ”Jeg tror jeg kan! - jeg tror jeg kan! jeg tror'et, jeg tror'et, jeg tror'et!”

Skaden standsede straks, sagde: ”Vist ka' du! Vist ka' du! Det bli 'r din egen skade-skade-skadeskade!”og fløj bort med koen. Så hver gang et æg falder ned fra duens rede, klager den: ”Jeg tro'de jeg kunne, jeg tro'de jeg kunne! jeg tro'de, jeg tro'de, jeg tro'de!” og når den ser skaden siger den: ”min ko! koo! kooo!” .

Om dens tyvagtighed fortælles: En ung pige stjal ost fra sit herskab, som straf blev hun forvandlet til en skade, der stadig er en slem ostetyv.

Men der findes en besværgelse mod skader: ”Jeg vil frede dig og dine for ravne, krager og skader, for høge og glenter, for tyve og ræven den røde. De skal gå til en anden by og der tage føde i Gud faders, søns og Helligånds navn. Amen”. Men det hjalp nok ikke meget. – For mange folk holdt af fuglen for den smukke farver. Og det ville bringe ulykke at jage den væk. Selv om den åd af hønseæggene. Ville man alligevel have den væk, måtte husbonden ” påskemorgen drive skaden af reden, og derefter springe tre gange over rindende vand, - hvis ikke bringer det ulykke”.

Vil du vide mere om skaden, så tryk her:

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=15490

 –Dyr i naturen –

De - store og de små,

 her omkring

Gemmer sig

Man må passe på!

Husskaden er en smuk fugl, skinnende blåsort på oversiden, undersiden er hvid, den har hvide vingeskjulere og en lang grønligt skinnede hale. Det er en fugl vi kender godt. Den er her hele året. Men den har et dårligt ry. Den plyndrer fuglereder og æder fugleæg og –unger, og den spiser stort set alt. Den er nu ikke så slem, som navnet lyder, men der er mange talemåder om skaden.

Skaden skulle lære skovduen at bygge rede mod at få dennes ko, men nåede ikke at lægge mere end to pinde over kors før duen råbte: ”Jeg tror jeg kan! - jeg tror jeg kan! jeg tror'et, jeg tror'et, jeg tror'et!”

Skaden standsede straks, sagde: ”Vist ka' du! Vist ka' du! Det bli 'r din egen skade-skade-skadeskade!”og fløj bort med koen. Så hver gang et æg falder ned fra duens rede, klager den: ”Jeg tro'de jeg kunne, jeg tro'de jeg kunne! jeg tro'de, jeg tro'de, jeg tro'de!” og når den ser skaden siger den: ”min ko! koo! kooo!” .

Om dens tyvagtighed fortælles: En ung pige stjal ost fra sit herskab, som straf blev hun forvandlet til en skade, der stadig er en slem ostetyv.

Men der findes en besværgelse mod skader: ”Jeg vil frede dig og dine for ravne, krager og skader, for høge og glenter, for tyve og ræven den røde. De skal gå til en anden by og der tage føde i Gud faders, søns og Helligånds navn. Amen”. Men det hjalp nok ikke meget. – For mange folk holdt af fuglen for den smukke farver. Og det ville bringe ulykke at jage den væk. Selv om den åd af hønseæggene. Ville man alligevel have den væk, måtte husbonden ” påskemorgen drive skaden af reden, og derefter springe tre gange over rindende vand, - hvis ikke bringer det ulykke”.

Vil du vide mere om skaden, så tryk her:

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=15490

 –Dyr i naturen –

De - store og de små,

 her omkring

Gemmer sig

Man må passe på!

Husskaden er en smuk fugl, skinnende blåsort på oversiden, undersiden er hvid, den har hvide vingeskjulere og en lang grønligt skinnede hale. Det er en fugl vi kender godt. Den er her hele året. Men den har et dårligt ry. Den plyndrer fuglereder og æder fugleæg og –unger, og den spiser stort set alt. Den er nu ikke så slem, som navnet lyder, men der er mange talemåder om skaden.

Skaden skulle lære skovduen at bygge rede mod at få dennes ko, men nåede ikke at lægge mere end to pinde over kors før duen råbte: ”Jeg tror jeg kan! - jeg tror jeg kan! jeg tror'et, jeg tror'et, jeg tror'et!”

Skaden standsede straks, sagde: ”Vist ka' du! Vist ka' du! Det bli 'r din egen skade-skade-skadeskade!”og fløj bort med koen. Så hver gang et æg falder ned fra duens rede, klager den: ”Jeg tro'de jeg kunne, jeg tro'de jeg kunne! jeg tro'de, jeg tro'de, jeg tro'de!” og når den ser skaden siger den: ”min ko! koo! kooo!” .

Om dens tyvagtighed fortælles: En ung pige stjal ost fra sit herskab, som straf blev hun forvandlet til en skade, der stadig er en slem ostetyv.

Men der findes en besværgelse mod skader: ”Jeg vil frede dig og dine for ravne, krager og skader, for høge og glenter, for tyve og ræven den røde. De skal gå til en anden by og der tage føde i Gud faders, søns og Helligånds navn. Amen”. Men det hjalp nok ikke meget. – For mange folk holdt af fuglen for den smukke farver. Og det ville bringe ulykke at jage den væk. Selv om den åd af hønseæggene. Ville man alligevel have den væk, måtte husbonden ” påskemorgen drive skaden af reden, og derefter springe tre gange over rindende vand, - hvis ikke bringer det ulykke”.

Vil du vide mere om skaden, så tryk her:

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=15490