Rejnfan

Drikkevarer
Du kan trykke på knappen og få fortalt omkring Rejnfan

Rejnfan

Rejnfan!! Sikken et mærkeligt navn til en plante. Men den kaldes også guldknap eller rejnfang.

Den kan blive en halv til en hel meter høj og har sådan nogle kurve af gule blomster. Du kan gå ud i en vejkant og finde dem. Og så tar du lige de nyudsprungne blomster og hælder noget deiiilig neutral snaps over. Efter tre til fire dage filtrerer du og spæder op med en dejlig neutral snaps.

Jeg kan huske at vi brugte rejnfansnaps i gamle dage, når en træt trold skulle peppes lidt op.

Jeg garanterer for at det har en positiv indvirkning på ens selvtillid – jeg drikker det da også dagligt selv.

Nå ikke mere snak. Skål

 

REJNFAN

 Tanacatum vulgare

Rejnfan er en 50 - 100 cm. høj flerårig urt, der også bliver kaldt Guldknap og Regnfang, men selve navnet kommer af tysk, idet den første del af navnet (Rain) betyder markskel og anden del (farn) betyder bregne.

Urten er duftende og med glastængel. Den spreder sig med grenende jordstængler, som kan danne hel måtter, der kvæler alt andet planteliv.

Bladene er mørkegrønne og fjersnitdelte. Blomsterne sidder i 6-8 cm. brede kurve med gule blomster. Der kan være op til 70 kurve i en tæt top.

Den vokser ved især ved vejkanter og beboelser.

Blomster juli til september. Almindelig.

Den kaldes også regnfang og guldknap.

 

Ægypterne brugte den ved balsamering, fordi den forhindrede forrådnelse. Den regnes for at være nerve- og mavestyrkende, løsnende, menstruations- urin- og sveddrivende samt dræbende mod orm.

Den i vin kogte plante lægges i en pose på maven mod tarmluft.

Afkog drikkes mod podagra.

Rejnfan indgår i ølafkog mod gigt og værk. Rejnfansnaps drikkes mod mavekneb – har børn ondt i maven, drysser man rejnfanfrø på deres grød.

Et forhekset menneske vaskes med et afkog af rejnfan, dyvelsdræk, krusemynte og mesterrod.

Det kan nævnes at stæren bruger rejnfan, i sin bekæmpelse af lopper i redekassen.

Strø rejnfan i din seng,

Du finder den på marken,

Og straks du sover trykt

Som Noah udi Arken.

 

De tørrede blomster kan bruges til at farve tøj af.

En træt og sløv person får ”kurage” af rejnfansnaps.

 

OPSKRIFT: Til kryddersnaps bruges de nyudsprungne blomster, de kan eventuelt, tørres et par dage i skygge, de dækkes med deiiilig neutral snaps i 3 - 4 dage og filtreres gennem et kaffefilter. Den skal fortyndes godt, idet smagen er stærk og den er god til sild. Den bedres meget ved lagring, idet den modner, så vær tålmodig.

 

Du kan læse om Rejnfan på følgende steder:

Junget

Junget Troldene har været på besøg i Junget. Junget er en lille landsby, der ligger i Nordøstsalling. Der er den f...

Læs mere

Glyngøre havn

Glyngøre Havn Glyngøre er en by, der ligger i det nordvestlige Salling på Limfjordens kyst. Overfor Glyngøre ligger N...

Læs mere

Jenle

Jenle - digteren Jeppe Aakjærs Museum Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og museum, Jenle, er bestem et besøg værd. Det ligge...

Læs mere

Hagenshøj

Trolderuterne ved Hagenshøj og Tarokmuseet Jo jo, der er sandelig også trolde på dette sted. De kalder sig bjergfolk ...

Læs mere

Rakkermuseet ved Flyndersø

Velkommen til rakkerruterne ved Flyndersø På appen kan du finde tre ruter: Flyndersø Rakkerne 1: Det er en...

Læs mere

Bruddal Høje

 Bruddal Høje Bruddal Høje ligger i Nordfjends. På Ørslevklostervej, på toppen af bakken efter Højslev Kirkeby find...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Rejnfan

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her