Skatten på Fur

Skatten på Fur.

Du er min ven
Og jeg er din igen
Om 100 år kun sagnene består.

Øen Fur i Limfjorden hviler på en stor sten, og inde i denne sten bor der en trold. Når hyrderne på marken lægger øret til jorden, kan de undertiden tydeligt høre, hvordan han lukker sine store pengekister op og i, og en bonde, som i tre jule­ nætter gik derud ved midnat, så den tredie gang, at trolden sad på bakken og solede alle sine skatte. Når man affyrer et skud hen over disse sager, kan man frit tage så meget af dem, som man vil, og dette gjorde denne bonde da også. Men da han var på hjemvejen og nærmede sig sin gård, forekom det ham, at den stod i lys lue. Da kastede han i sin angst alt det fra sig, som han havde taget. Da han kom hjem var gården dog i behold, men skatten var borte.
På den nordre side af øen kan man tydeligt se lidt af stenen mellem nogle høje lyngbevoksede bakker, og her vil man kunne se talrige navne, der er indhugget af folk, som har besøgt dette sted. I jorden er der et hul, gennem hvilket man kan gå ind i stenen, men hvor dybt man kan nå, er endnu uforsøgt, da de fleste kun vover fem skridt.