Troldene i Rødsten

Troldene i Rødsten

Du er min ven- og jeg er din igen.
Kanske er det mig, der passer på dem, der ikke tør bevæge sig i nærheden af rødstenen.
Hør dette sagn:
Troldene i Rødsten.
Engang hændte det, at en mand en sen aften kom ridende, fulgt af sin hund, forbi Rødsten, et fremspringende klippestykke på øen Fur i Limfjorden, og i måneskinnet så han da bjergfolkene bære deres skatte ud på græstuerne for at lufte dem. Manden havde tilfældigvis sin bøsse med, og da han havde hørt, at hvis man kunne komme til at skyde tre skud hen over puslingerne, måtte de søge ned i deres bolig og lade skattene blive tilbage. Han skød da, men han kunne ikke styre sin begærlighed, til dagen brød frem, så han i ro og mag kunne hente sagerne hjem, og derfor puttede han straks det hele ned i en sæk og skyndte sig bort.
Da han red ind mellem bakkerne, hørte han noget puste bag sig, og da han vendte sig om, så han en lille mand med et langt skæg, ridende på en hest, der ikke var større end en kat og var uden hoved, og hos sig havde han en lillebitte sort hund. Bonden var da straks klar over, at det var bjergmanden. »Vil du lade din hest slås med min?« spurgte trolden. »Nej, det forbyde Gud!« »Eller din hund med min?« »Nej, det forbyde Gud!« »Eller selv binde an med mig, hvor lille jeg end er?« »Nej, det skal Gud forbyde!« svarede manden, og i det samme piskede han på sin hest og red afsted, alt hvad remme og tøj kunne holde. Da han var nået hjem og var kommet i sikkerhed bag sin dør, forekom det ham, at det stormede og hvislede derude, og at huset stod i lys lue. Men da han nok forstod, hvad dette gøglespil gik ud på, tog han sækken med skatten og slængte den udenfor. Da hørte kogleriet op, og en hæs stemme råbte derude: »Der mangler endnu noget!« Den næste morgen fandt han et svært sølvbæger, der var faldet ned bag dragkisten, og det gjorde ham til en holden mand.