Udyret ved dommerby

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn

Udyret ved Dommerby

Langs fjordkanten vest for Dommerby, hvor landevejen svinger, holdt et gespenst (trolddyr) til. Når folk fra Fjends skulle til bys kom de ind på udyrets område.
Det var dog mest, når de i månelyse nætter kørte hjemad, at de kom i karambolage med det. Det skiftede udseende fra hund til kalv, snart var det halvt menneske, snart halvt dyr. Men altid havde det onde lysende øjne, der stirrede på den vejfarende og ligesom sugede ham til sig. Det kunne brøle noget så uhyggeligt, det kunne gø som en hund og klage sig som et lille barn. Det forfulgte ofte folk, og da gjalt det om at komme over stenkisten i vejen; thi rindende vand kan trolddyr ikke passere.
Der var i min drengetid få, der brød sig om at passere denne vejstrækning ved midnatstide. Den gamle populære dyrlæge Nybo, der efter sigende havde været ude for uty sket, kørte nødig vejen om natten. Jeg har selv som tje nestedreng oplevet, at han blev på gården til det blev lyst. En karl fra egnen vædede med nogle andre om, at han sagtens turde gå langs fjorden ved midnatstide. Han kom ganske vist tilbage, men forstand havde han ikke mere og blev ikke til menneske siden.