Enebær

Enebær

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på

 Vi er ude på heden. De steder, hvor der er får, er der slet ingen træer. Men andre steder er der nogle sære spidse buske eller træer, der står spredt ud over hele området. Det er enebærbuske. Sådan no’en enebærbuske har man kendt i mange tusind år.
Efter der havde været sne og is over det hele efter istiden var enebærbusken et af de første træer og buske der begyndte at vokse her i landet. Enebær er buskens små sorte bær, de smager ikke godt, hvis man bare spiser dem. Men som krydderi i maden er det godt. Og man kan koge saft af dem. Det smager også dejligt.
De dufter godt. Og der er også dejligt, når man skal tænde bål, uhm, enebærrøg er godt. Og du kan bruge det til at røge fisk. – Førhen brugte man det som optænding i bageovne.
De hedder også JUNIPERUS COMMUNIS. – Prøv engang at sige det mange gange lige efter hinanden. Det er svært. – Nu skal du bare høre alt det man har brugt det til.
Man har brugt enetræ til hegn, og de fattige hedebønder lavede eneris-koste og -kurve, til at transportere roer, tørv og alle mulige ting. Af rødderne flettede de små kurve til strikketøj, knapper mm. Bærrene solgtes til apotekerne. Grønne kviste dyppet i kogende vand og afbarket er fint til piskeris.
Og det kan bruges, når man brygger øl. Man lægger enebærris i ølkarret, hvis det ikke vil gære, så gærer det så kraftigt at det kan slå spunsen af tønden. Øltønder og –kar blev desinficeret med enerøg.
I gamle dage lugtede der ikke altid særlig godt på soldater-kasernerne. I soveværelserne skulle man brænde og røges med enebør eller kviste, røgen fordrev også fluer, myg, edderkopper og andet utøj. - Og nu bruger man det stadigvæk til røget flæsk, fåre-, svine- og gåsekød og spegepølser.
Røgning med friske enebær på gløder bortjog den trolddom, der havde gjort patienten syg.
Med gløder af ene, hyld og hyben samt en trylleformel kunne en tyv afsløres.
Det er godt nok en nyttig busk. Hvis du vil vide mere så tryk på Fnuggi: