Om bjergfolks tur til Fur

Troldenes, bjergmændenes, nissernes, ellefolkets bortgang til Fur.

  Troldenes bortgang.

   Da overtroens mørke endnu ikke var gennemtrængt af oplysningens milde sol, stod overtroen på et meget højt stade. Da huserede trolde, bjergmænd, nisser, ellefolk osv. her i Jylland, så de næsten havde bosat hver et kær, høj og bakke, ja, endog menneskenes boliger, så man ved nattetider kunne se nissen fra lolugen sidde og drille den nedenstående, opbragte lænkehund, se hvorledes ellefolkene dansede under den på gloende pæle hvilende lynghøj.

   Men eftersom oplysningen mere og mere fortrængte overtroens mørke, fortrængte den mede det samme al den brogede myldr af trolde, der kun kan trives i mørke.

   Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt, og de besluttede da at vandre fra det jyske fastland alle som en og bosætte sig på øen Fur, nord for Salling, hvor de mente at de kunne være i sikkerhed.
De strømmede da alle sammen til Sallingsund, men her måtte de standse, thi over vandet kunne de ikke komme uden færge; til den ende fik de da en fængemand til at sætte sig over sundet, men de sprang alle sammen i båden på en gang så færgemanden troede at båden var sunket.

   Men de kom dog lykkelige over på den anden bred, og da så færgemanden, hvordan det myldrede med ganske bitte små puslinger med røde huer på. Og al den vrimmel havde han haft i båden på en gang.

   De har da siden den tid bestandig opholdt sig i klippen på Fur.