12. dag julekalender 2020

12. dag Troldenes Julekalender

Onkel Fusel vågner op ved at han hører noget rasle. Forsigtigt åbner han det ene øje og ser Den Kæmpemæssige Ridder sidde ved siden af sig og prøve at tørre noget vådt af hjelmen. Han løfter visiret på hjelmen op, det er her, det våde kommer fra. Og det bliver ved med at komme. Onkel Fusel ser at Den Kæmpestore Ridder sidder og græder.

Det er meget slemt.

Det er slemt at være så ked af det, at man græder, og det er slemt, at rustningen bliver våd, for så vil den ruste. Ruster den meget, kan den ikke rasle, og så er det slut med at være spøgelse.

Onkel Fusel er klar over, at han er nødt til at gøre noget, så han rykker sig over ved siden af ridderen, roder lidt i birkebarksrygsækken, og rækker ham en klud, der har ligget i rygsækken i mange år.

”Her tør dine øjne, og fortæl, hvad du græder over”, siger han venligt. ”Det kan være, at jeg kan hjælpe dig”

”Jeg eeelsker  Den grå Jomfru. Men hun vil ikke have mig. Hun bruger al sin tid på at sørge for at det blodige håndtryk i tårnværelset ser friskt og nyt ud. Det tager al hendes tid, og blod kan være vanskeligt at skaffe. Så hun er temmelig vrissen. Jeg ville ønske at jeg kunne hjælpe hende.”

Det må onkel Fusel lige spekulere over. Det problem bør kunne løses. Onkel Fusel synes egentlig, at kærlighed er noget pjat, men mange års erfaring har fortalt ham, at både mennesker, trolde og andre underjordiske synes, at kærlighed er en vigtig ting. Han ved, at der i hans rygsæk ligger opskriften på kærlighedsgryde. Og måske kan han også finde den opskrift på frisk blod, som vil kunne gavne Den Kæmpemæssige Ridder. Hvis jomfruen får en ny stor forsyning af blod hver nat, vil hun ikke skulle spekulere på, hvordan hun vedligeholder det blodige håndtryk. Og så vil hun måske få tid til at se til den side, hvor ridderen er.

Onkel Fusel fortæller om sin plan til ridderne, der bliver meget oplivet og tørrer øjnene. Og pudser visiret.