23. dag julekalender 2020

23. dag Troldenes Julekalender

I de tidlige morgentimer, hvor der nattemørket stadig ligger tungt over Spøttrup Borgen, forstyrres de forfrosne gråspurve pludselig af ukendte lyde. Suk og klage, underlige åndepust, hvisken og fnisen, bølgende latter og buldende grin, sære lysglimt og blå tåger. Et mærkværdigt optog drejer om hjørnet ved voldgravene og stopper op på vindebroen. Så langt øjet rækker ses de grå og blå tåger fra de underjordiske, gule lysglimt fra lygtemænd, skikkelser der ind imellem vokser sig kæmpestore og skrumper ind til ingenting. Elverkongen og hans hærskarer af elverpiger med kasse efter kasse af spindelvævstynde kjoler og gardiner, bjergmænd med deres koner, der i glad forventning om julebal har bundet deres lange bryster i en knude bag nakken. Nisser, hvis røde huer lyser op mellem alle de blå farvetoner. Og ikke mindst glade medlemmer af troldefamilien, der hemmelighedsfuldt går med en skikkelse mellem sig, der er fuldstændig viklet ind i spindervævsgardiner med blodrøde hænder.

En lang præst går en smule bævende mellem den største af troldene og utysket. Han mumler ustandseligt et eller andet og skæver ned i en bog, som bliver holdt op foran ham af en lang tynd trold.

Optoget standser foran porten og lydene forsvinder, som om alle holder vejret. Gråspurvene vover end ikke at flyve væk.

Elverkongen buldrer med sin lange stok på borgens port. En nøgle rasler i låsen og langsomt knirker borgens vældige port op og en kæmpemæssig ridder står i åbningen. Han spærre vejen for dem med sin stridsøkse. Men elverkonger hvisker med ham og kalder et par elverpiger op. Ridderen får tre yndige kjoler med blodplettede hænder over armen. Porten lukkes igen, mens optoget utålmodigt blinker og skifter størrelse, mens klagelydene forstærkes.

Men da går porten op igen. Den grå jomfru står selvlysende midt i porten iklædt en lysende blåhvid kjole med et smukt mønster af røde håndtryk. Hun løfter armene op og råber ud over flokken:

”Welkom’n te Jeinueses åål saml te minueses do’mesk. Nu ka vinueses endle hold ywlkalas å  but og byt”

På Rødding kro har hestehandleren og hans kone fået lov at lave en bod, hvor de kan sælge deres flasker med forskellige drikke. Det er især kærlighedsdrikken, der denne dag før julehøjtiden er særdeles populær. I løbet af et par timer er flaskerne solgt og hestehandleren og hans kone tæller de mange penge, der er i pengekassen. Hurtigt køber de nye flasker, konen låner kroens køkken og brygger dramme sammen, som kun hun kender opskrifterne på. Og Peder Harpøt har travlt med at skrive etiketter til at klistre på de nye flasker. Diskret, noget tilbage i det mørke hjørne bag kakkelovnen, sidder en hovedløs herremand og ser, hvad de laver. Han ønsker ikke at gøre noget større væsen af sig selv, men lader af og til hovedet svæve hen for at se, hvad der står på flaskerne. Tilbage i krogen skriver han i al hast på et stykke papir, hvad konen har brygget sammen. Men han har aldrig før set to så lykkelige mennesker.

Peder Harpøt og konen er så glade. De bestemmer sig til, at dette, at sælge drikkevarer, der kan helbrede jammer og ulykker og skabe glæde, det skal de leve af de næste mange år.

På borgen har alle travlt. Det er i sidste øjeblik, de er samlet, hvis de skal nå at pynte borgen gamle sale og tilberede maden.

Tombert har kaldt alle de underjordiske sammen i riddersalen. Han fortæller dem, at Fanden løs, og at man for enhver pris må forhindre Fanden i at komme ind på borgen juleaften. Det er derfor bydende nødvendigt, at man stopper alle sprækker, tætter alle vinduer, lukker alle skuffer og sørger for hesteknogler under ethvert dørtrin. Porsegrene i dørkarmene og vinduerne forhindrer Fanden i at komme ind og kors på de friskbagte brød vil hindre ham i at kunne bruge lumske kneb. Den københavnske præst har uendelig travlt med at læse sære vers og remser over møblerne, maden i køkkenet og hvert skab og gemmested.

Der er stor travlhed overalt og elverkongen og Den grå Jomfru leder med stor dygtighed alle forberedelserne.

Der er imidlertid ikke porsegrene nok til, at alle vinduer og døre kan fyldes, så onkel Fusel går et smut ud til hedemoserne og samler den nødvendige porse. Onkel Fusel finder et sted i skoven, hvor det vrimler med stinksvampe, der ikke er blevet for gamle, og han traller en lystig vise, mens hans putter svampene i sin kurv. Porsegrene har han skaffet, stinksvampe, piksvampe, fluesvampe – hvor vil de rødhvide svampe stå pænt til gardinerne med håndtryk, tænker han. Mos, stykker af myretue, uglegylp. Næ, der mangler intet for at julefreden kan sænke sig over borgen.

Vil du videre til 24. afsnit, så tryk på billedet herunder:

Vil du høre et afde andre afsnit af julekalenderen, så tryk på billedet herunder: