Troldeungerne slår op i den Store Gamle Troldebog og finder afsnittet om Skøjersproget.

Onkel Fusel traver lystigt ud ad stierne, der fører gennem de spredte lunde og over heden mod den fjerne borg, hvis tykke mure, han kan se i horisonten. Han er meget tilfreds med de ny opskrifter, han har fundet på. Derfor går han og mumler opskriften på Kærlighedsgryde, mens hans store fødder sætter spor i den fugtige jord. – Han ved ikke, at der uden for kroen i Rødding står en rasende hestehandler, der netop har slået to gamle krikker for panden og trukket skindet af dem.

Hestene var gamle og udtjente og ikke penge værd, men det ærgrer ham, at han ikke har narret nogen til at købe dem. Derfor lægger han skindet i en sæk, og kadaverne af de to heste smider han på møddingen bag stalden. Derefter pakker han sin kuffert og marcherer arrigt med alle disse ting hen ad landevejen mod Skive by, for da så i det mindste at sælge skindene ved næste Skivemarked.

I gruset mellem de store vandpytter på vejen er der med regelmæssige mellemrum et særligt mønster, som han først ikke bemærker i al sin vrede. Men pludselig ser han, at det er samme mærke, som var i hestestalden ud for de mystiske skrevne tegn på væggen. Han stopper op og ser nærmere på dem. Det er jo fodspor! Ganske vist er der kun fire tæer, men det er umiskendeligt fodspor og de fører i retning mod Skivefjorden, samme vej, som han skal. Han retter sig op og griner bredt, hans mund er i øvelsen med grin efter den voldsomme hikke et par aftener før. Al hans surhed forsvinder som dug for solen.

Her er uden tvivl sporene fra den person, som skrev opskriften på væggen.

Hvis han, Peder Harpøt, kan nå personen, der har sat disse fodspor, kan han narre opskriften fra ham. Han, Peder Harpøt, har altid haft handelstalent, og opskriften på Kærlighedsgryde vil man kunne sælge for mange tusinde rigsdaler. Måske kan han bytte de to hesteskind og få opskriften i stedet. De er ærlig talt temmelig tunge at bære på og en gyldig opskrift på at vinde kærlighed er tifold mere værd end hesteskind. Man kan hælde retten på flasker og sælge dem og tjene svimlende summer.

”Grumsling betyder barn. Og man skal sætte ”nueses” bag ved din og min. Minueses betyder min, dinueses betyder din, vornueses betyder vores. Nu skal vi finde ordet fest og juleaften”.

Oks arbejder med at skrive indbydelsen. Det er svært, for der er mange ord, der skal laves om, men efter mange timers anstrengelser er han færdig.

”Sådan! We’ dinueses et kom te Kalås å æ Spøjtre dom’esk til ywlpul’teser å kwant knop, så winueses ka’ hyg’ mæ lu’dum å stult’n!”

”Hvad siger du?” Stumpen gør store øjne, for hun kan slet ikke forstå, hvad det betyder.

”Det betyder; Vil du ikke komme til fest på Spøttrup borg til julegrød og godt brændevin, så vi kan hygge med spil og narrestreger!”

”Ih, hvor det lyder flot!,” siger Grolle og tilbyder straks at begynde at gå rundt til alle dem, der skal indbydes. Han skal nok passe på, at ingen fremmede får fat på indbydelserne.

”Vi må hellere gå alle sammen”, siger Tombert. ”Der er mange, der skal med til festen. Og måske er det ikke alle, der forstår, hvad der står, så det må vi forklare.”

Og som sagt, så gjort. De fylder deres birkebarkstasker med indbydelser. Fnuggi og Sonatine vil gerne gå sammen, for de vil meget gerne besøge de spøgelser, der kan lave blodige håndaftryk.

Vil du videre til julekalenderens 5. dag, så tryk på billedet herunder:

Vil du høre en af julekalenderens andre dage, så tryk på billedet herunder:

Du kan læse om 4. dag Julekalenderen 2020 på følgende steder: