Forvarsler

Sagn

Nogle af de mennesker, som folkemindesamlerne Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner-Nielsen besøgte, har fortalt om, hvordan mennesker havde fået forvarsler om begivenheder, som ville ske i fremtiden.
 

Varsler om snarlig død
Ofte var det et menneskes snarlige død, der blev forvarslet dem selv eller andre. Det kunne være, at man hørte lyden af en ligkiste, der blev flikket sammen – eller som Andreas Knudsen fortæller: Lyden af folkene der kommer for at fortælle, at en nær bekendt er død. Eller det kunne være, at man så en blodig hånd blive trykket mod ruden som varsel om, at ondsindede mennesker ville komme og gøre beboerne fortræd. Det kunne også være et lys, der brændte over en grav eller over et sted, hvor der ville ske en ulykke. Den slags lys kaldte de for liglys. Men det kunne også være mere udførlige begivenheder, der viste sig for folk, som det fx ses i dødsvarslet fortalt af Lovise Hansen. Ofte var det dyr, der bragte bud. Hvis hunden tudede ved nattetide, kunne man forklare det med, at den var synsk og så et fremtidigt ligfølge for sig. Det kunne også tolkes som et dødsvarsel, når uglen tudede på taget, to høns sloges i gården, eller en mus gnavede i ens tøj.
 

Synske mennesker
Visse mennesker blev opfattet som synske. De kunne se overnaturlige ting, som var usynlige for almindelige mennesker. Eventyrfortælleren Ane Marie Jensdatter var kendt for at være synsk. Endnu i dag er der mennesker i lokalområdet, der kan huske, at de har fået fortalt om hendes evner.
Ane Marie Jensdatters forvarsel om jernbanen
En mand fra egnen har fortalt, at der var engang, hvor Ane Marie Jensdatter så en vogn trukket af heste, der spyede ild ud af munden. Netop der, hvor hun så dem, kom jernbanen senere til at gå.


Ane Marie Jensdatter ´ser´ et drab
På Ane Maries gård var der en nedlagt vej, der gik over en å, som blev kaldt spillemandens rende. Her gik en omvandrende mand, som Ane Marie i syner havde set slå en pige ihjel. Manden på egnen har fortalt, at der var en bestemt dato, hvor man kan høre hende skrige. Han har aldrig selv hørt det, for der tør man jo ikke gå hen, som han siger.
 

Skæmt og skæbnetro
Mennesker kan godt gøre grin med skræmmende og magtfulde fænomener. At gøre grin med tingene har også været en af de måder, hvorpå jævne mennesker på landet forholdt sig til også de mere alvorlige sider af livet. Karen Kjær har fortalt et eventyr, hvor en kvinde spår, at helten i historien skal ”klæde stejlen”. Umiddelbart vil tilhørerne tro, at vendingen henviser til skikken med at lægge parterede lig på stejle [opretstående pæl som bar et vandret liggende hjul] efter henrettelser. Men historien tager en uventet drejning til allersidst. Det er fristende at se fortællingen som udtryk for, at Karen Kjær parodierer skæbnefortællingerne og måske gør lidt grin med de fatalistiske forestillinger, som de indeholder. Katrine Kjær fortalte eventyret til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen i 1905. På dette tidspunkt tog de jævne mennesker i stigende grad afstand fra de folkelige trosforestillinger som fx forvarsler. Men eventyret kendes også i ældre versioner.

Vil du vide mere:




 

Du kan læse om Forvarsler på følgende steder:

Fur Havn Krabbesholm skov

Virksund

Virksund, byen ved dæmningen. Velkommen til Virksund, Hjarbæk fjords havneby, hvor du kan finde både lystbådehavn, ca...

Læs mere

Glyngøre havn

Glyngøre Havn Glyngøre er en by, der ligger i det nordvestlige Salling på Limfjordens kyst. Overfor Glyngøre ligger N...

Læs mere

Valbyparkens legeplads

Trolderuten på Valbyparkens legeplads.   Valbyparken er et stort grønt område, hvor man både kan opleve vild n...

Læs mere

Branden

Branden ligger på det allernordligste Salling og har et færgeleje, hvorfra der sejles over til øen Fur. Det tager ikke l...

Læs mere

Skive By, det gamle Rådhus

Skives Gamle Rådhus Inde midt i Skive bys gågader er der en plads med et flot gammelt gult hus. Det er Skives gamle r...

Læs mere

Fur Bryghus, Knuden

Fur bryghus, vandreruten omkring Knuden Trolderuterne i naturområdet bag Fur Bryghus er en dejlig tur ved kysten på F...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Forvarsler

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her