Frytle

Frytle

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på

Frytle, frytle, frytle. Goddag mig navn er Frytle Luzola Pilosa.
Det er næsten som at fløjte.
Fnytlen er en græsart. Den vokser bedst i sandet og tør jord og derfor er den meget almindelig på heden. – Frytle, - frytle, - frytlen vokser i en stor tue og jordstænglen har lange udløbere, som danner nye tuer. Man kan bruge blade til at puste lyde med, når man sætter dem mellem tommelfingrene og puster hårdt. – Hyrdedrengene kunne fløjte signaler til hinanden med frytler.

Dens blomster ligner små duskede støvekoste, de er blegt lysebrune. De sidder i bunter på en lang stængel. Tuerne er fine, når de står på heden mellem lyngen og revlingen.

Digteren Jeppe Aakjær skrev i en sang:

  Stille hjerte, sol går ned,

- at viben foldede vingen sammen under frytlen tag.

Det er fordi, der bliver et fint hulrum inde under frytlens blade, når den bøjer bladene ud til siden i tuen.
Frytle Luzola Pilosa.

Du kan se flere slags græs her: