Kalkbrænding

Kalkbrænding

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calciumholdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat. Uorganisk udfældet kalk, som er langt sjældnere end organisk udfældet kalk, omfatter både kildekalk dannet i naturen og kedelsten dannet i forbindelse med kogning eller anden håndtering af vand med opløst kalk.

Betegnelsen kalk anvendes ofte som synonym for naturligt forekommende kalksten, som langt overvejende er organisk udfældet, herunder almindelige danske kalkbjergarter som skrivekridt, bryozokalk og koralkalk.

Kalk består hovedsagelig af mineralerne calcit og aragonit og er på verdensplan et vigtigt råstof. I Danmark indvindes årligt ca. 3 millioner tons kalk, som især anvendes som jordbrugskalk, til cementproduktion, kalkmørtel og som fyld i papir.

Kalk er en vigtig bestanddel i byggematerialet mørtel, som bruges til at binde sten og mursten sammen. I den danske undergrund er der kalkaflejringer, som allerede tidligt har været udgravet, brændt i store miler og benyttet til bygningsværker. Mønsted og Daugbjerg Kalkminer opstod tidligt i middelalderen og har været den danske minedrift helt op til midt i sidste århundrede. Minerne er nu omdannet til museer.

Kalkstensmørtel

Kalkstensmørtel med brændt kalk (CaO) som bindemiddel blev opdaget omkring 4000 f.Kr., dvs. den tid hvor de store ægyptiske pyramider blev bygget.
Brændt kalk (CaO) bliver fremstillet ved at varme kalksten (CaCO3) op. Herved frigives gassen CO2, og resultatet er CaO. Når CaO senere blandes med vand, dannes hydreret eller læsket kalk, som under processen frigiver varme (exoterm) og langsomt tørrer til fast Ca(OH)2.

Læsket kalk er normalt temmelig plastisk og derfor let at arbejde med. Med tiden reagerer læsket kalk med luftens CO2. Derved gendannes CaCO3, mens der frigives vand under hele processen. Kalkstensmørtel blev anvendt overalt i verden, specielt i Romerske bygninger i det meste af Europa og Afrika.
Kalkstensmørtel bliver ikke så hårdt som cementmørtel og det er bedst til gamle list porøse mursten. Cementmørsten bliver meget hårdt, når det stivner og er bedst til moderne hårde mursten.