Krabbeboller, fossiler

jordkloden og naturen
Du kan trykke på knappen og få fortalt omkring Krabbeboller, fossiler

Jorden er fuld af jord

Herlige skønne jord.

Dyrene tisser på den

Mennesker grisser på den

Det er vor gode gamle jord!

 

Hæ, hæ – hvad sir du så – Næ, du gamle! Jorden er ikke bare jord.

Ser du –

Det her sted gemmer noget sært fra dengang jorden var ung. Har du hørt om:

”Krabbeboller”

Nej , det er ikke mad eller noget man kan spise, næ, det er fossiler.

Fossiler er levn fra jordens geologiske fortid.

Jo, engang for millioner af år siden, før der kom mennesker til, var der på det her sted ikke andet end hav. Vand og vand og vand! Nede i havet levede der havdyr: fisk og krabber og muslinger og små bitte dyr og planter, plankton og kril og den slags. Ligesom der gør nu.

Når de døde sank de ned på havets bund. Ind i mellem kom der mange lag på en gang. – Her ved Limfjordens kyster blev der i disse tykke lag i løbet af millioner af år dannet nogle ler-kugler – lidt som æg. Indeni er der måske skjoldet af en krabbe eller en musling, der blev gemt i lagene. – Hvis man banker forsigtigt på kuglen, åbner den sig – måske – og måske kan man se et krabbeskjold eller en krabbeklo.

Ho ho – Det er godt at vores jord gemmer på overraskelser. Det er ligesom at finde en skat!

Men krabbebollerne er svære at finde, de findes kun her ved Mogenstrup og Lyby strand, eller ved Harre Vig. Man skal lede længe.

 

Mere om krappeboller.

I flere danske aflejringer findes der konkretioner, der ofte indeholder krabber – deraf navnet. En konkretion er dannet ved, at opløst kalk i en lerart igen udfældes, hvor der er en kalkholdig skal. I mange tilfælde er denne skal en krabbe, men det kan også være en snegl, en musling eller et stykke fossilt træ, der gemmer sig i konkretionen.
Krabbebollerne er kugleformede eller fladtrykt ægformede, og især de ægformede kan indeholde krabber med bevarede klosakse og lemmer. Hvis man med en hammer kløver krabbebollen ved at slå midt på den lange sides kant, er der de bedste chancer for, at kløvningen lykkes. De kugleformede indeholder for det meste kun krabbens rygskjold, eller snegle og muslinger. Det skal dog siges, at der skal kløves en ret stor mængde krabbeboller for at finde de fine ting.
Krabbebollerne kan især findes ved Limfjorden, hvor det mørke glimmerler fra Øvre Oligocæn (25 mill. år siden) kommer frem flere steder, f. eks. ved Lyby Strand, Mogenstrup, Silstrup, Harre Vig og Grønning. Især ved lavvande og stille vejr kan der samles mange krabbeboller mellem stenene på stranden og på lavt vand.
Almindeligst blandt fossilerne i krabbebollerne er som nævnt tidligere krabber, oftest en, i sjældnere tilfælde to, undertiden en enkelt klosaks. Der kan også findes en enkelt snegl, mens muslinger er sjældnere. Af og til findes der fossilt træ, der ofte er boret af pæleorm (en musling). Der kan også findes konkretioner, der ikke er runde, men mere uregelmæssige, og disse indeholder ofte mange sammenskyllede eksemplarer af en pelikanfodssnegl (Aporrhais speciosa).
Det skal nævnes, at et fund af en nautil (blæksprutte med spiralsnoet skal) er gjort i en krabbebolle fra Limfjorden og at der i alt kun er fundet 2 fra denne periode i Danmark. Desuden er der fundet et kranium af en lille hval. Begge fund er blevet erklæret for Danekræ, d. v. s. finderen har fået en passende belønning udbetalt mod overdragelse af fundet til Geologisk Museum (hvilket man har pligt til).
I Gram Leret fra Øvre Miocæn (ca. 8 mill. år siden) findes der også jævnligt krabbeboller, der dog ikke er så velbevarede som de fra Limfjorden. Til en ny bog om Gram Lerets fossiler bliver krabberne undersøgt, og det ser ud til, at der er flere arter af krabber fra Gram.
I ler fra Mellem Oligocæn (30 – 35 mill. år siden) findes der også krabbeboller, der nok er de bedst bevarede af alle danske konkretioner med krabber. Desværre er der for tiden ingen lokaliteter, hvor de kan findes.


 

Du kan læse om Krabbeboller, fossiler på følgende steder:

Skive Anlæg ved gangbroen

Skive Anlæg, en fortælling om Labyrinter. Skives dejlige parkområde Skive anlæg ligger nordvest for Skive Å på en...

Læs mere

Flyndersø

Flyndersø Gå en tur på heden og lyt til fortællingen om rakkerne. En dejlig rakkerrute, hvor du kan bruge appen til a...

Læs mere

Skive By, det gamle Rådhus

Skives Gamle Rådhus Inde midt i Skive bys gågader er der en plads med et flot gammelt gult hus. Det er Skives gamle r...

Læs mere

Svenske hule, Fur Camping

Fur Camping  og Svenskehulen. Campingpladsen på Fur ligger på en bakke med en flot udsigt over Limfjorden. Bag pladse...

Læs mere

Jenle

Jenle - digteren Jeppe Aakjærs Museum Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og museum, Jenle, er bestem et besøg værd. Det ligge...

Læs mere

Bette Jenses Hyw

Bette Jenses Hyw. En trolderute med Appen. Bette Jenses Hyw er en gravhøj, der ligger på øen Fur. Fur ligger i Li...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Krabbeboller, fossiler

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her