Mynte (Mentha) er en artsrig slægt, som er udbredt med ca. 20 arter over hele den nordlige halvkugle. Desuden findes der omtrent 10 krydsninger af delvist ukendt ophav. Slægtens fælles kendetegn er, at planterne danner lange, under- og overjordiske udløbere, og at blomsterne er næsten regelmæssige. Her nævnes kun de arter og krydsninger, som er vildtvoksende eller dyrkede i Danmark.
Grøn Mynte i maden fremmer fordøjelsen, styrker maven og hindrer opkastning. Mynte drikkes med vin mod giftige bid, middel mod hovedpine – spist giver den en god ansigtskulør. Krusemynte knust med salt lægges på bid af gal hund.
Krusemynte-te hjælper mod visse mavelidelser og kalde ”vindevin”. God mod hikke og sidesting, blandet med honning mod hugormebid. Mange slags saft og te. Kolikbrændevin = myntebrændevin.
Æder koen mynte, bliver mælken forhekset. Ost vasket med mynte mugner ikke.
Opskrift på myntesnaps:
10 pæne stilke med blade af planten
eller
½ l grønne blade af planten
1 fl. Stolichnaya Vodka 38 %
eller
1 fl. Brøndums Snaps 40 %
Tilbehør
1 tom og ren flaske med stort hul i halsen. Æblemost flasker er velegnet.
Myntesnapsen får en flot gul-brun farve og mynten smager godt igennem i snapsen. Omkring Sct. Hans tager jeg de bedste stilke og fylder i en ren æblemost flaske - så mange som muligt - hælder en flaske snaps på og lader det trække max. 14 dage. Derefter filtreres myntesnapsen og kommes tilbage i den oprindelige snapseflaske. Den kan drikkes straks, men vinder noget efter et par måneders lagring.
Du kan læse om Mynte-snaps på følgende steder:
Kontaktoplysninger
Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev
Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com