Rottefængeren fra Alheden

Rottefængeren fra Alheden

Der er et sagn fra dengang heden her omkring hed Alheden.
Der var spredte landsbyer med fattige bønder og der var hedegårde spredt rundt på heden.
Folkene på Alheden var engang slemt plaget af rotter og mus og alskens utøj. Da kom der en rejsende rottejæger, og da de klagede deres nød, lovede han, at han nok skulle fordrive alt uvæsenet.
I forvejen spurgte han dem dog grundigt ud, om de nogen sinde havde mærket til nogen lindorm - I ved nok at en lindorm er en kæmpe slange, næsten som en drage, der bor under kæmpehøjene – om var en sådan dèr på egnen.
Næ, - en lindorm havde de nu ikke hørt om, og da de nu alle benægtede dette, byggede han et mægtigt bål midt på heden, og antændte det og satte sig selv på en stol ved siden af. Da ilden havde fænget, tog han en bog frem, den hemmelige trolddomsbog Cyprianus - og læste op af den i lang tid. Mens han således læste og læste, så man rotter og mus, slanger og alle slags kryb løbe ind i ilden, hvor de blev brændt op.
Man glædede sig nu over, at utøjet, rotterne og musene var væk.
Men til sidst kom der også en lindorm.
Da han så den, sagde han: ”Jeg er blevet forrådt, jeg må nu selv dø!”
Lindormen snoede da sin hale omkring ham, bogen og stolen, og de gik nu begge ind i ilden, hvor de begge sørgeligt omkom.
Men bogen lå uskadt tilbage.