Viol - martsviol - snaps

Drikkevarer
Du kan trykke på knappen og få fortalt omkring Viol - martsviol - snaps

VIOL / MARTSVIOL

Marts-viol

Langs hegn og grøftekanter kan du finde den 5 – 15 cm høje urt, marts-viol. Blomsten, som er lilla og ligner stedmoderblomster, skal plukkes i marts – april, inden de er sprunget helt ud.

DU SKAL KUN BRUGE BLOMSTERNE. Som overhældes med deiiilig neutral snaps og trækker i fire dage, hvorefter det hele filtreres og spædes op med deiiiilig neutral snaps. Ja, jeg behøver vel nærmest ikke sige det længer, vel.

Den bly viol, siger man. JO! Og så har violen også altid symboliseret ynde og uskyld.

Uskyld, HA, nej, når den kommer ned i en deiiilig neutral snaps, så er der heldigvis ikke megen uskyld i sådan en blomst. Men yndefuldt ser det ud, når glasset dugger.

Hu ha.

Al den poesi gør da en helt tør i halsen.

Skål


Viola odorata
Marts-Viol (Viola odorata) er en 5-15 cm høj urt, der vokser langs hegn og grøftekanter. Blomsterne dufter kraftigt af viol. Marts-Viol er en lav plante med bladene i roset og med lange overjordiske udløbere. Bortset fra bladstilken og bladenes underside, er planten næsten hårløs. Bladrosetten består af runde, hjerteformede blade med rundtakket rand. Under- og overside er ensfarvet mørkegrønne. Bladstilken og bladenes underside er korthårede.
Planten bærer blomster i to sæsoner: dels i det tidlige forår, og dels sidst i september. Tidligt på foråret (dog sjældent i marts!) ses de dybt violette blomster, som er bygget lige som stedmoderblomsten. Dog har griflen har en karakteristisk nedadbøjet spids. Disse blomster bestøves af insekter. De sene blomster er lugtløse og selvbestøvende. Frøene har et lille fedtvedhæng, som gør, at de bliver spredt af myrer.
Rodnettet består af trævlede rødder fra en højtliggende, vandret jordstængel. Også på de overjordiske udløbere dannes der rødder.
Den findes i plantesamfund sammen med bl.a. Alm. Guldstjerne, Hulkravet Kodriver, Hvid og Gul Anemone, Langstilket Lærkespore, Rams-Løg, Skov-Jordbær, Skov-Løg, Skovmærke og Skov-Star.

Blomsterne virker ved kighoste, bronchialkatar, og som urindrivende. Roden alene virker som brækmiddel.
For hovedpine gnides hovedet med violvand og fennikelsaft. Mod tæring drikkes violer og akelejer kogt med vinsten.
Blomsten symboliserer uskyld, blyhed, ynde, venlig dyd.
OPSKRIFT: Til kryddersnaps er det kun blomsterne der bruges, så tidligt som muligt, inden de er helt udsprunget. Det giver en meget fin forårsdram, når de er trukket i 4 dage i "Svendborg Snaps", derefter filtreres gennem et kaffefilter og fortyndes efter smag, ca. 1 - 6.

 

Du kan læse om Viol - martsviol - snaps på følgende steder:

Små kæltringer ved søen

Små kæltringer ved søen - en tur ved Flyndersø for små trolde. ...

Læs mere

Virksund

Virksund, byen ved dæmningen. Velkommen til Virksund, Hjarbæk fjords havneby, hvor du kan finde både lystbådehavn, ca...

Læs mere

Bruddal Høje

 Bruddal Høje Bruddal Høje ligger i Nordfjends. På Ørslevklostervej, på toppen af bakken efter Højslev Kirkeby find...

Læs mere

Jættestuen

Jættestuen ved Krejbjerg. Når du står ved parkeringspladsen ved den lille skov ved Ginnerup tæt ved Krejbjerg, er det...

Læs mere

Agger Vesterhavsrute

Agger - Vesterhavsruten En trolderute med troldeuteappen.    Tryk på Fusel, hvis du her vil se og høre...

Læs mere

Bundsbæk Mølle

Bundsbæk Mølle En trolderute med trolderuteapp. Tryk på billedet af de løbende natmænd, hvis du vil have m...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Viol - martsviol - snaps

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her