1. Dag julekalenderen 2020

https://www.trolderuterne.dk/rutepunkterne/emnerne/1-dag-julekalenderen-2020.htm

Troldenes julekalender 1. dag

”Hvor mange dage er der til juleaften?”, spørger troldeknægten Grolle, mens han øver sig på at gå på hænder i stuen i troldehulen.

”Fireogtyve dage,” svarer Oks, storebror og meget klog. ”Man kan mærke, hvordan mennesker farer rundt og køber ting. Det er lige så jorden gungrer.”

”Og de har travlt med at fælde juletræer, så de kan pynte dem inden jul” siger Fnuggi. Hun sidder med nogle halmstrå, som hun vrider, så hun kan lave en hønisse. ”Jeg er begyndt at lave gaver. Der er mange, der kunne tænke sig at få sådan en hønisse”.

”Bvadr, Hønisse! Hønisser gør mig sur og rasende – jeg gider ikke høre om hønisser!” mukker Gnav og sparker til en af far Tomberts sten, der ligger i en bunke på gulvet. Det får bunken til at vælte, han bliver ramt at en sten på benet og hyler op. ”Pokker til Kinnekullediabas!”

”Så, så. ”Mor Tildebritt sørger altid for, at de alle er glade og tilfredse, selv om det kan være svært, for Gnav nemt bliver sur. Hun rører stilfærdigt i sin gryde. ”Jeg har tænkt over det. Jeg synes, det var dejligt at holde jul på klosteret sidste år. Måske skulle vi holde en kæmpefest for nogen af dem, der ellers ikke plejer at holde jul.”

”Er der virkelig nogen, der ikke holder jul? Se, jeg er en håndganger!” Grolle står med fødderne i vejret og prøver, om han kan gå på hænderne i stedet for fødderne. Det lykkes, indtil han trimler ind i væggen. Han prøver igen. ”Nu kan jeg gå på hænder igen – jeg er en igenganger”, råber han, da det lykkes, men så vælter han og rammer Gnav, der hyler endnu højere end før.

”Det hedder ikke igenganger, det hedder genganger, hvis man går igen.” Gnav vrisser surt, mens han gnider sig på benet. ”Og så skal man gå på fødderne eller svæve!”

Mor Tildebritt stopper midt i madlavningen. ”Du siger noget – gengangere. De holder ikke jul, gengangerne. Og heller ikke spøgelserne, lygtemændene, bjergmændene eller alle de andre underjordiske. De er helt alene juleaften. ”

”Ja, de er faktisk meget ensomme!” Fnuggi binder snor rundt om fødderne på sin halmnisse og lægger den i bunken af alle de halmnisser, hun har lavet siden høsten i august. ”De får heller ikke gaver juleaften. Jeg tror, at spøgelser og gengangere vil blive glade for at få en halmnisse i julegave!”

”Vel vil de ej. De har det skideskægt med at rende og spøge og gå igen. Enhver ved, at juleaften er den bedste tid at spøge.” Gnav gnækker. ”Og gå igen. Hæ hæ, det må være skideskægt at være spøgelse og forskrække alle de mennesker. Jeg kan se det for mig. Buh, sir spøgelset, og så ryster de i bukserne og taber deres ulækre risengrød på gulvet. Hæ hæ, - øv - hvem der bare kunne spøge!”

”Det kan du da bare lære!”, Oks tager den store Troldebog op fra kisten, hvor den ligger til daglig, og bladrer i siderne. ”Se, her er et billede af et blodigt håndaftryk på væggen. Det er spøgelset på Spøttrup Borg, den hvide Jomfru, der julenat sætter det mærke. Lige meget, hvor meget man vasker væggen, kommer aftrykket tilbage. Hun bruger rigtig meget blod.”

”Må jeg se!” Fnuggi kigger på billedet.

”Nej, hvor er det flot. Det vil jeg gerne lære at lave. Sonatine, kom lige. Se, kan du ikke se, hvor flot det er – tænk, hvis der er flere ved siden af hinanden, så kan man ligefrem bruge det til at dekorere væggen med!”

Kusine Sonatine, der er på besøg, og Fnuggi kigger beundrende på billedet og begynder tale sammen om, hvordan man kunne bruge aftrykket på væggen som tapet, på sofapuder, på forklæder og mange andre ting. Snart er de to troldepiger helt fortabte for omverden og de øvrige troldes snak. Og derfor hører de ikke, hvordan de andre trolde enes om at invitere egnens underjordiske med julefesten, eller at familien vil lave en liste over hvilke spøgerier og kendte forskrækkelser, der findes på disse kanter.