Fur Havn

Gå til troldeneSe billederne

Fur havn.

Trolderuterne er kommet til Fur.

Når du står på havnen og kikker på på færgen, der sejler mellem Branden og Fur havn skal du lidt hen imod lystbådehavnen. På plankeværket finder du QRkoden til trolderuterne.

Fur er en ø med en helt enestående natur. Selv om øen kun er ca 20 kvkm kan man følge naturens gang gennem mange millioner år. I molersbruddene midt på øen kan man se jordlagene ligge i striber og folder, som naturen har formet dem.

På musset kan du se dyr, der for millioner af år siden sank ned i havbunden, der på det tidspunkt dækkede landskabet. På toppen af Fur kan du fra toppen af gravhøjene se langt til alle fire verdenbshjørner.

Men pas på. - Trolden på Fur vogter over alle sine værdier. Nok tager han ind imellem sine skatte frem, så de kan blive luftet, men han er ikke meget for nysgerrige. Men måske får du et glimt af ham ved Rødstenen.

Havnen med færgefarten giver mulighed for det hele. Du kan rulle ned til troldene og se, hvad de finder på eller du kan se mere om Fur her. Når du trykker på billedet her kommer du til en hjemmeside, der fortæller meget om, hvad du kan lave på Fur:

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Velkommen til Fur havn.

Se alle de skibe, der ligger her i havnen. Der er både motorskibe og sejlskibe.

Når du står og kigger på færgen, der sejler over Limfjorden fra Branden til Fur kan du se til højre. Her er lystbådehavnen. Der ligger skibe, som folk har får sjov. Det vil sige, de sejler i bådene, fordi de har lyst til det, og de kan lide det. Hvis de har en sejlbåd, sejler de for sjov ud på fjorden og sætter sejl på deres båd, så de kan blæses frem af vinden. Det kræver at de har forskellige sejl på. Der er mange forskellige slags sejl. Og de kan sættes forskelligt, alt efter om det er meget blæsevejr eller kun lidt vind. Sejlene kalder man også skibenes rigning.

Man kan kende sejlbåde på, hvordan de sætter deres sejl. Du kan se billeder af forskellige sejlbåde ved at trykke på billedet her.

Vil du høre mere om bådenes sejl og tovværk og om deres rigning, så tryk på billedet her:

Du kan finde en fin legeplads, hvis du går lidt til højre for lystbådehavnen.

Her er der en fin græsplæne til at lege på. Hvis I er nogle stykker kan I lege sejlere efter skatten. ´Tryk på mig og se hvordan:

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Bølger

Havet er fuldt af vand
Bølger og salt og vand
Bølgerne ruller af vand.

Læg nu mærke til bølgerne. Når du står her på stranden ruller bølgerne hele tiden ind mod stranden. Når det blæser lidt, ruller bølgerne lidt hurtigere, men der kommer først hvidt skum på helt tæt ved kysten. Man siger at bølgerne brækker. Og det sted ved kysten, hvor bølgerne brækker og der bliver hvidt skum, kalder man brændingen.
Når det blæser meget eller stormer, kommer der også hvidt skum på bølgerne ude på havet eller fjorden. Så er det ikke kun i brændingen, havet skummer.
Men bølgerne flytter ikke rundt med alt vandet. Kun i brændingen. Det flytter vandet rundt i en cirkelbevægelse fra øverst til nederst. Og kun i overfladevandet, nogenlunde så dybt ned som bølgernes længde. Hvis der er tre meter mellem 2 bølger, kan bølgen altså mærkes ca 3 meter ned i vandet. – Undervandsbåde kan ikke mærke bølgerne, når der når under 50 meters dybde.

Kloge hoveder kan regne mellemrummet mellem bølger ud efter særlige formler. Det kan du læse om her:


http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fluid_dynamik/b%c3%b8lger

Jeg holder nu mest af at stå med tæerne i vandkanten og få dem skyllet rene af bølgerne.

Der findes mange forskellige slags bølger. Lydbølger, trykbølger, oceane bølger. Når der sker vulkanudbrud under havet kan der opstå store bølger, der kan brede sig mange tusinde kilometer. De hedder Tsunamier. Du kan læse mere om oceanets bølger her:

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Thildebritt – om en særlig færgetur


Om hundred år, vor kærlighed består.


Troldenes, bjergmændenes, nissernes, ellefolkets bortgang til Fur.
Da overtroens mørke endnu ikke var gennemtrængt af oplysningens milde sol, stod overtroen på et meget højt stade. Da huserede trolde, bjergmænd, nisser, ellefolk osv. her i Jylland, så de næsten havde bosat hver et kær, høj og bakke, ja, endog menneskenes boliger, så man ved nattetider kunne se nissen fra lolugen sidde og drille den nedenstående, opbragte lænkehund, se hvorledes ellefolkene dansede under den på gloende pæle hvilende lynghøj. Men eftersom oplysningen mere og mere fortrængte overtroens mørke, fortrængte den mede det samme al den brogede myldr af trolde, der kun kan trives i mørke.
Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt, og de besluttede da at vandre fra det jyske fastland alle som en og bosætte sig på øen Fur, nord for Salling, hvor de mente at de kunne være i sikkerhed.
De strømmede da alle sammen til Sallingsund, men her måtte de standse, thi over vandet kunne de ikke komme uden færge; til den ende fik de da en fængemand til at sætte sig over sundet, men de sprang alle sammen i båden på en gang så færgemanden troede at båden var sunket. Men de kom dog lykkelige over på den anden bred, og da så færgemanden, hvordan det myldrede med ganske bitte små puslinger med røde huer på. Og al den vrimmel havde han haft i båden på en gang.
De har da siden den tid bestandig opholdt sig i klippen på Fur.
I selve klippen findes et hul, stor nok til at et menneske kan gå igennem. Denne hule besluttede nogle drenge engang at undersøge. Der blev trukket lod om hvem der først skulle prøve det, og den loddet faldt på fik da et stykke reb om livet og lod sig fire ned i svælget, men de overnforstående trak rebet til sig igen, var drengen borte og rebet svedet i enden. Siden den tid har ingen vovet at gå ned i bjergmandens skorsten, som den kaldes.
Jeppe Aakjær.
 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Krabber

- Dyr i naturen
De’ store og de’ små
Lidt om krabber. Der findes cirka 20 forskellige krabbearter i Danmark. Nogen af dem lever på jorden og nogen i vandet. Krabber hører til de tibenede krebsdyr, der krible-krabler sidelæns hen over havbunden. Så går det hurtigst. De forreste ben er forvandlet til klosakse. Det vil sige, at de har to klosakse og fire par ben. I alt ti lemmer. Der findes både store og små krabber. Som regel varierer størrelsen mellem 5 mm og 30 cm. Krabber kan godt lide at spise ådsler. Ådsler er døde dyr, som er i forrådnelse. Enkelte krabber kan også fange små fisk.
Krabbegang
Krabberne er slet ikke så dumme. De har nemlig fundet ud af, at det går meget hurtigere at løbe sidelæns end forlæns. En krabbe er mere bred, end den er lang. Så når den går sidelæns, får den mindre modstand af vandet. Lidt ligesom hvis I stiller jer med siden til vinden, når det blæser. Krabben har brug for lynhurtigt at kunne grave sig ned i sandet og gemme sig, hvis den føler sig truet, derfor er den flad, bred og sandfarvet.
Vil du vide mere om krabber  så tryk på krabben her:

Vil du vide hvordan man laver krabbesuppe, så tryk her:
  http://wwwarla.dk/opskrifter/krabbesuppe-af-egen-fangst-/

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Græs
Jeg hedder Fnuggi – fordi jeg’ en pige
Og træerne kan jeg li at kigge på.

Kan du lide græs. Alle de steder på jordkloden, hvor der kan vokse andet end lav og mos, der vokser der græs. Og det er godt. For græsserne er nogle meget nøjsomme planter. De kan tåle at visne næsten helt væk uden regn eller vand i mange måneder, de kan tåle høj varme og stærk kulde. Man kan skære dem ned eller gnave dem af. Og alligevel vokser de frem igen, så de kan spises af både dyr og mennesker.
Ad, siger du, mennesker spiser ikke græs – hi hi – jo de gør da – korn er også en slags græs og det laver man jo mel af, mel laver man brød af og mennesker spiser brød!
Men bønderne dyrker også græs, flere gange om sommeren slår de græsset, tørrer det og gemmer det dyrene om vinteren. Det kaldes hø. De tørrer høet i høstakke. Det er hyggeligt at trille rundt i høet-.
Man sagde engang, at når hunden æder græs, bliver det snart regnvejr, - eller at det ville blive blæsevejr, hvis katte eller høns spise græs. – Og at man skulle huske at spytte bag sig, når man slog græs – ellers ville græsset ikke vokse igen.
Vil du vide mere om græs, så tryk her:

 

 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Gnav er sur. Han ved ikke hvad han skal lave. Og han ved vist ikke hvad fossiler er for noget.

Du kan fortælle ham, hvad han kan lave på Fur ved at sende en mail på mail@trolderuterne.dk.

Han har fået en mærkelig opskrift af Onkel Fusel, du kan høre den ved at trykke på onkel Fusel her:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Ro, ro til fiskeskær.

Det går op – det går ned
Og så sir jeg hop!
Hi hi.

Ræk mig dine hænder. Nu skal vi ro en tur til fiskeskær:

Ro, ro til fiskeskær.
Hvor mange fisk mon du fanger der?
Brasen den brede
Suder den fede
Karpen den grå
Og hundestejler små, små, små!
En til far og en til mor,
En til søster, en til bror,
Og en til den, der båden ror,
Og to til lille Peder.
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

REJNFAN


Tanacatum vulgare
Rejnfan er en 50 - 100 cm. høj flerårig urt, der også bliver kaldt Guldknap og Regnfang, men selve navnet kommer af tysk, idet den første del af navnet (Rain) betyder markskel og anden del (farn) betyder bregne.
Urten er duftende og med glastængel. Den spreder sig med grenende jordstængler, som kan danne hel måtter, der kvæler alt andet planteliv.
Bladene er mørkegrønne og fjersnitdelte. Blomsterne sidder i 6-8 cm. brede kurve med gule blomster. Der kan være op til 70 kurve i en tæt top.
Den vokser ved især ved vejkanter og beboelser.
Blomster juli til september. Almindelig.
Den kaldes også regnfang og guldknap.

Ægypterne brugte den ved balsamering, fordi den forhindrede forrådnelse. Den regnes for at være nerve- og mavestyrkende, løsnende, menstruations- urin- og sveddrivende samt dræbende mod orm.
Den i vin kogte plante lægges i en pose på maven mod tarmluft.
Afkog drikkes mod podagra.
Rejnfan indgår i ølafkog mod gigt og værk. Rejnfansnaps drikkes mod mavekneb – har børn ondt i maven, drysser man rejnfanfrø på deres grød.
Et forhekset menneske vaskes med et afkog af rejnfan, dyvelsdræk, krusemynte og mesterrod.
Det kan nævnes at stæren bruger rejnfan, i sin bekæmpelse af lopper i redekassen.
Strø rejnfan i din seng,
Du finder den på marken,
Og straks du sover trykt
Som Noah udi Arken.

De tørrede blomster kan bruges til at farve tøj af.
En træt og sløv person får ”kurage” af rejnfansnaps.

OPSKRIFT: Til kryddersnaps bruges de nyudsprungne blomster, de kan eventuelt, tørres et par dage i skygge, de dækkes med "Svendborg Snaps" i 3 - 4 dage og filtreres gennem et kaffefilter. Den skal fortyndes godt, idet smagen er stærk og den er god til sild. Den bedres meget ved lagring, idet den modner, så vær tålmodig.

 

Kusine Sonatine

Sonatines Vers til Virkeligheden

Solen - vinden
Regnen af dråber.
Som kilder så nænsomt
og blødt på mit skind.
De skarpe strå - af frytler,
som fræser og skærer
tykrøde mærker på
mine ben, og måske - også -
lidt - på mit sind.
Kragen – den røver,
Nu krager den sit frække skrål -
Hør, hvor den forstyrrer
en enlig solsorts smukke mål.
Før- var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det – så er det i sigte …

 

Troldenes fortællinger

Troldenes fortællinger.

Det tog troldefamilien lang tid at komme over til øen fur. Trolde hader rindende vand og derfor måtte de bestemme sig til at komme til øen uden at røre vandet. De måtte finde en en anden måde end at svømme .

Tombert bestemte sig til at han ville kaste sten ud i vandet og gå over, når vandrenden var fuld af sten og han havde bygget en dæmning. Men han ramte tit forkert. Så han er ikke færdig endnu. Fnuggi mente, at hun snildt kunne bygge en båd af halm. Men hun spekulerer stadig over hvordan man gør. - Stumpen ville helst ikke over til Fur. Og Gnav gad ikke. Men Grolle gjorde sig gode venner med skibsnissen på færgen. Og han fik lov til at sejle med til Fur og finde vej rundt på øen. Man kan stadig nogle steder se hans fodspor.

Troldenes julekalender

 

 

Bette Jenses Hyw, Valbyparlens legeplads

Denne side er en testrute. Kaldes nu Valbyparkens naturlegeplads...

Læs mere

Rakkermuseet ved Flyndersø

Velkommen til rakkerruterne ved Flyndersø ...

Læs mere

Kongenshus

 Kongenshus Mindepark Plantagen Kongenshus Mindepark strækker sig langt både mod nord og syd. Grusvejen syd for Resenfe...

Læs mere

Kongenshus Mindepark Museum

Kongenshus Mindepark, Kroen og Museet Her ved Kongenshus Kro finder du Mindeparkens Museum i samme bygning som kroen. H...

Læs mere

Lundø Spids

Lundø Spids. Velkommen til den flotte natur på Lundø Spids. Lundø spids er en strandtange, der er opstået ved at vande...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Fur Havn

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop