Hagenshøj

Gå til troldeneSe billederne

Trolderuterne ved Hagenshøj og Tarokmuseet

Jo jo, der er sandelig også trolde på dette sted. De kalder sig bjergfolk og bor ovre i Hagenshøjen, som er den gravhøj, der ligger sønden for grusvejen. De er ikke meget for at komme frem, når der er mennesker her omkring. Men i det tidlige morgengry eller omkring solnedgang kan du se dem komme frem og hilse på hestene i foldene omkring højen.
Her boede engang en hest, der hed Tarok. Den blev berømt, fordi den kunne rende så hurtigt, som remmer og tøj kunne holde. Den blev til Danmarks mest vindende travhest, og den har fået sit eget museum, der ligger i stalden her mod nord.


Vil du se en brochure om Hagenshøj og Tarokmuseet, så tryk på billedet her:


Trolderuterne her på stedet handler meget om heste. Der er to ture du kan gå. En ene rute går langs folden ned til fjorden, ned til stranden, ind gennem et lille stykke skov og tilbage til museet. Her kan du finde troldefodspor. Undervejs kan du læse troldenes fortællinger om heste. Hele familien har historier om heste, som de holder meget af.
Kort over ruten.


Den anden rute går bag om den store gravhøj Hagenshøj og ind på et spændende område med et gammelt voldanlæg fra jernaldertiden. Det kaldes ridebanen. Det har fået sit navn, fordi de svendske soldater i svenskekrigene i 1657-60 blev brugt af de belejrende svenskere sopm et sted, hvor de tilred deres heste.

Trolderuten ved ridebanen åbner sommeren 2015.
Du kan se en brochure ved at trykke på billedet her:

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Hvad skal vi lege

Kom med herud til højen
Der meget du kan se – det fedt!


Se Gravhøjene der. Under den store høj bor min kusine Sonatine sammen med alle mine fætre og kusiner. De hedder bjergfolkene fra Hagenshøjen. Men de sover endnu, de vågner først, når solen rigtig varmer højen op. Så vokser græssets rødder så meget ned i gennem højens loft, at det kilder troldene i næsen. Det kan ikke vare længe, før de begynder at rumstere. Så kan man især se dem, når det er solnedgang og man står vendt mod vest.
Men I skal passe på, at det ikke bliver helt mørkt. For hvis man bevæger sig herfra og ned til vandet på måneløse nætter, kommer kommandanten og hans 2 svirebrødre ridende hen over markerne på deres sorte hovedløse heste. Kommandant Lange svinger sin pisk, og den, der ikke gemmer sig får et svirp over nakken af pisken. Eller han pudser sin store sorte hund på Jer.
Men alt det ved min fætter Krikke mere om. Hvis I møder ham, kan I jo spørge.
Se fodsporene går den vej. Kan du finde alle ni fodspor?


Nede på stranden er der mange sten. Vil du vide, hvad man kan lege med sten, så tryk på billedet her:


Du kan også lege i skoven. Tryk på billedet her:


 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Tombert - morænejord

Bakken er fuld af jord
Herligt og dejligt jord
Jord vi kan bruge til alt.

I morænelandskabet kan du gå op ad bakker og ned ad bakker, og rundt om bakker – og vi trolde går ind i bakker. – Det er nu, fordi vi trolde bedst kan lige de stejle bakker, hvor der ikke køre store maskiner.
Morænelandskabet kalder man istidslandskabet, for det blev skabt på grund af de store mængder sten, ler og grus, der blev skrabet af de norske og svenske bjerge og slæbt herned af istidens store gletchere. Der har været mange istider, for klimaet har ændret gennem de mange millioner af år, jordkloden har eksisteret. Den sidste istid stoppede for omkring 13.000 år siden. – Da isen dengang smeltede og efterlod store smeltevandsfloder og sletter, efterlod den også store bunker af grus, ler og sten, der blev til høje bakker og dale, lige der hvor istidskanten var. Det var forskelligt hvad isen havde med. I Østjylland og på øerne var det jord med mineraler og plantedele, der gjorde jorden meget mere frugtbar end den jord, der blev efter i Vestjylland. – Det er der flere grunde til.

Isen nåede ikke til midt- og vestjylland i den sidste istid, så de bakkeøer, der findes her, er meget ældre end bakkerne i øst- og nordjylland og på øerne.

Det er tydeligt at se, hvor istids-randen var, - i Midtjylland lige ved landsbyen daugbjerg finder du hjørnet af isen. Der er en stor mængde buler og huller. Det man kalder et dødislandskab. Nogle af hullerne er der vand i. Det kalder man dødissøer.


Vil du vide mere om morænelandskabet kan du trykke her:

 

 

 


 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Fortællinger om heste:

Jeg er din ven –
og du er min igen
Om 100 år – kun sagnene består

Se, jeg vil nu fortælle dig, hvad jeg ved om hesten. Hesten er et dyr. Den har fire ben og et hoved og en hale, og man kan ride på den. Eller bruge den til at trække hestevogne eller mark-redskaber af alle slags. Nogle heste er små, nogle er store, og hver især er lige så forskellige som både trolde og mennesker. Man har brugt heste lige siden oldtiden.

Oldtidssagn om heste:

Der er mange heste i vore gamle oldtidssagn, det kan jeg jo passende fortælle om her, hvor der er mange oldtidsrester, se bare denne gravhøj. Gravhøjen er nu ældre end de sagn med Odin og Thor, som vi kender nu. Hestene var små på den tid, hvor gravhøjen blev bygget for mellem 4200 og 4800 år siden. – Hvis I vil vide mere om gravhøjene, må I hellere lytte til Troldefar Tombert. Det er nemlig ham, der ved alt om de ting, der har med jorden at gøre. Det kan I høre om ved at trykke på billedet her:



Sagnene om de nordiske guder og jætter er næsten 2000 år yngre end gravhøjen. Men derfor skal I nu høre dem alligevel.
Odin, den nordiske enøjede gud, red om natten på sin ottebenede hest Sleipner gennem luften over land og hav, med sit følge af faldne helte på vej til dødsriget. Når hesten blev træt på de fire ben løb den videre på de fire andre. Der var skåret runer i dens tænder.

Jætten Hrungner pralede med, at hans hest Guldfaxe (og det er ikke en øl) var langt hurtigere end Sleipner.

Derfor dræbte Thor jætten Hrungner og gav hans hest til sin søn Magni, der var søn af Thor og Jernsaxa. Tre dage gammel reddede Magni nemlig sin far fra at blive kvalt under jætten Hrungners støvle, og modtog som belønning hesten Guldfaxe. Navnet Magni betyder styrke og varianten Magne er blevet brugt som drengenavn lige til vore dage. – Jo, det var jo sådan, at Thor var om sig og havde børn med andre end sin kone Sif. – Ved I forresten, hvad hans to børn med hende hed? - Trud og Modi. han trælle hed Røskva og Tjalfe.

Men der var andre guder med særlige heste.
Odins kone Friggs sendebud Gnà red på Hovvarpner, (hovkasteren).

Heimdal red på hesten Guldtop.

Jætten Narfes datter kørte med Rimfaxe, dugdråberne, der falder på jorden om morgenen er skummet fra dens bidsel.

Hans anden datter Dag havde hesten Skinfaxe med en strålende manke.
Se det var de nordiske guder, der har mange historier.
Med tiden kom Vorherre ind i billedet!

Hestens skabelse.

Da Vorherre skabte hesten, mente djævelen, at dens ben burde være af horn, så de blev mere slidstærke. Men Vorherre ville ikke gøre hesten stivbenet, så derfor blev kun hovene af horn. – Men Fanden skabte hesten, derfor er den så djævelsk smuk, men han kunne ikke få liv i den, det måtte Vorherre give den. – Men fanden bestemte nu, at hesten skulle være menneskenes træl. Den bærer stadig fandens mærke, det er de vorteagtige horndannelser på indersiden af benene, som kaldes for fandens lillefinger. – De er gode at lægge på en smertende tand! – Fanden mente nemlig, at hestens øjne skulle sidde på benene, når den nu var god til at løbe, så den ikke skulle træde fejl, og han holdt en finger, der hvor øjet skulle sidde. Men alt vejstøvet fløj i øjnene, og Vorherre flyttede dem derfor, så de sidder på hovedet, som ved alle andre dyr.

Men nu var dyret jo skabt. Som sagt var de kun små i starten, ikke meget større end en stor hund. Man kunne næsten ikke bruge dem til at ride på, for rytterens ben slæbte hen ad jorden. –

Men siden er hesten vokset. Op gennem jernalderen voksede hesten, så den fik samme størrelse som en nutidig islandsk hest. Man ofrede nogle til ære for guderne og finder af og til hesteknogler i gravhøjene eller på hellige steder, f.eks. ved kilder.
Og det var var også, da Vorherre var kommet til, - man ville sikre sig, at de onde magter ikke overtog pladsen. – Det siges, at når en kirkegård skulle tages i brug, så var det bedst at begrave en hest levende på pladsen, før mennesker blev lagt ned. Den kunne så beskytte de døde. Helhesten kaldte man sådan en. Den var som regel sort, trebenet, enøjet eller endda helt hovedløs. – Mødte man den, betød det døden inden for en kort frist. Man kunne nu sikre sig, for hesten hove klaprede, fordi de sad løse. Hørte man den lyd, skulle man se væk eller give hesten en skæppe havre.
Så slap man denne gang.

Lidt om hestens historie.

Hesten betød meget for mennesker. Lige fra vikingetiden for 1000 år siden og de næste 900 år blev hesten brugt som arbejdsdyr. Hesten blev spændt for ploven på marken, for vognen, man blev transporteret rundt i, for møllehjulet, når vind eller vand ikke var nok. Man brugte hesten som ridedyr til jagt og transport.

Flottest var det nu, når der sad en ridder i sadlen, med skinnende rustning og farverig dragt og vajende banner, -hesten fik tøj på, et flot syet hestedækken, så den rigtig kunne imponere. I ridderturneringerne gjaldt det om at have heste, der var særlig egnet og trænet til turneringskamp. Ligesom i vore dage, det er jo ikke lige meget, om hesten skal bruges til galophest eller hyggehest.
Hestedækkenerne, rustningerne og alt det øvrige udstyr kunne veje flere hundrede kilo, så det skulle være stærke heste til turneringsbrug.


Et sagn fra disse tider fortæller, at under slaget på Fly Hede kunne den svenske kong Albrecht ikke stå sig imod dronning Margrethe den første. Fra kirketårnet i Kobberup så hun, hvordan han lod sin heste aflive og indvoldene rive ud, hvorefter han skjulte sig i kadaveret. – Her tog Margrethe ham til fange. Så ilde kan det gå, når man ikke behandler sin hest ordentligt!
Det skal lige tilføjes at man historisk set ikke kender til et slag på Fly Hede, men vi ved jo ikke alt!


Herhjemme blev man fra dronning Margrethe den førstes tid dygtige til hesteavl. I flere hundrede år var de danske heste berømte i hele Europa. Når konger og fyrster skulle give hinanden gaver, så gav de fyrige danske ride – eller køreheste til hinanden. Og man medbragte sine egne heste, når konger og adel skulle mødes. I 1564 skulle kong Fr. II mødes med hertuger og adel i Odense til forlening af Sønderjylland og medbragte tilsammen næsten 3000 heste, som byen skulle levere staldplads til.
Siden begyndte hesteopdræt i stutterier, så hestene blev opdrættet til særlige formål, kongelige stutterier havde stort held i begyndelsen af enevælden, men siden blev det forsømt. I tiden omkring de store landbrugsreformer i slutningen af 1700årene forsøgte man sig igen, nu med import af engelske hingste. Men det tog mange år, før hesteopdræt var en indbringende geschæft. Men op igennem det 1900 århundrede skabtes mange af de hesteracer vi kender nu.

Hesteprangeren.

Heste er blevet hanlet, lige siden man begyndte at bruge som arbejdsdyr eller ridedyr. En heste handler kaldtes også en hestepranger. I hestehandel var al ”ærlig svindel” tilladt og opfindsomheden var stor. Der blev skrevet advarende artikler om hesteprangerens snedige forsøg på at sløre hestens fejl:
Man skal forsøge at bese hesten i standen uden at hesteprangeren er med, så kan man kende hestens natur. F.eks vil han helst at man ser hestens øjne op mod en nykalket væg, så lyser de hvide og sunde. – Og lade hestene stå i en mørk stald, for så er de glade og muntre, når de kommer ud i lyset. Selv et ældgammelt øg kan se hæderligt ud, hvis køberen har solen som modlys. En hest kommer kun frem for køberen i kort galop, aldrig i skridt, for derved dølges fejl ved forbenene. Svage og matte heste kunne gives, før de skulle sælges, en pot vin med brødkrummer, så fik den – om end kortvarigt, mere lig og fyrighed. Osv.
Og skulle prangeren købe en hest, kunne kan f.eks. i det skjulte, når han beså den, stikke en svinebørste ind mellem hoven og kødet, så hesten haltede. Så blev den billigere.
Jo hestehandel er svær.

Overtro og sagn.
Naturligvis er der megen overtro og mange sagn forbundet med hesten, når den har så stor betydning for mennesker.
Hestesko
Vi kan jo begynde nede fra. Hesteskoen! Enhver ved, at hvis man finder en hestesko kan det betyde lykke. Eller det modsatte, det er nemlig vigtigt, hvad vej hesteskoen vender, når man finder den. Ligger den med buen bort fra dig, og du kan træde ind i den, betyder det, at lykken følger med dig, fordi du går i samme retning som hesten. Hæng den op over indgangsdøren med buen ned, så falder lykken ikke ud.
Hestesko sat omvendt på havde en særlig effektiv beskyttelse mod trolddom.
Præstekonen fra Flade,
Man var overbevist om at en præstekone fra Flade i Vesthimmerland var heks. Hver nat skabte hun en karl om til en sort hest, som hun red på hen til hekse-samlingsstedet, der blev kaldt ”Throms Kirke”.
Dette var karlen naturligvis ked af, da han så mistede sin nattesøvn. Han blev nu af en klog mand rådet til at tage bidslet fra hende, når hun ville lægge det på ham. Det lykkedes ham, og hun blev i samme øjeblik selv forvandlet til en hest. Den red han straks til smeden med og fik sat skoene på avet om. Da præsten vågnede den næste morgen lå hans kone i sengen med en hestesko på hver hånd og fod.
Derefter vidste man nok, hvad man skulle gøre ved sådan en kone!
Og der er det med hekse. Man ved jo nok, at Sct. Hans aften danser heksene, én sidder og spiller på et heksekranium, heksene går til alters og drikker vin af et helmiskranium eller et krikkehoved, og Fanden sidder i et kirketårn og blæser dertil marchmusik på en hesteknogle! – Skulle du ikke kunne kende fanden – så kig du kun på hans ben. Den ene fod er en hestehov!
Nu er vi tilbage her tæt ved højen.
Måske er den farefulde tur overstået, man ved aldrig. Skulle nogen tilbyde dig en kurvfuld hestepærer, så kik godt på vedkommende! Det kan være en af bjergfolkene, som bor nede i højen. De underjordiske! De kommer ind imellem op blandt menneskene, hvis de har brug for en særlig tjeneste. De kan nemlig ikke klare alt ved trolddom. Gør du det rigtige og hjælper dem, kan kurven med hestepærer forvandles til de pureste guldmønter, og din lykke er gjort for altid. Men hjælper du ikke, vil hestepærerne klæbe til dig og du vil aldrig kunne fjerne lugten, hvor meget du end vasker dig!

 

 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Oks – Hesten

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Hesten er menneskets og troldenes dejlige dyreven. Det er et stort dyr, men der findes så mange forskellige slags heste, at det er svært at nå at fortælle om dem alle sammen.
Hesten hedder Equus caballus på latin, og den er et hovbærende pattedyr.

Hesten har hove. Den er tågænger, dvs. den går på spidsen af tæerne, og heste har på hver fod kun en enkelt tå, der svarer til menneskets langefinger og midterste tå. Tåens negl danner en hov, som hesten går på, men på blød jord kan den også hvile på tåspidsen lige efter hoven. På hård vej eller under belastning skal man sørge for at hestens hove bliver passet korrekt med beskæring, boots eller hestesko, så hesten ikke lider overlast. Hesten har en "kastanje" på hvert ben, lige over knæene. Det er det, der egentlig er hestens tommelfinger.

Heste er planteædere og flokdyr. En hest bliver sjældent ældre end 30 år. Der findes mange ord for hesten, øg og krikke, der begge har negativ klang og bruges om gamle udslidte heste. Helmis, bæst, hors, kleppert, skimmel, plag, vallak, hoppe og hingst er alle ord for heste.

Heste findes i mange farver. Der findes røde, sorte, brune, skimlede, palomino, brogede, buckskin og stikkelhårede, men den oprindelige farve var dun, som i Danmark ses på blandt andet fjordheste; en karakteristisk cremegul farve med hvid man og en sort streg "ål" ned over ryggen.


Vil du vide mere om heste, så tryk på billedet her:

 


 

 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Fnuggi: Rød Hestehov

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på.

Der er noget om heste alle vegne. Også her i disse bakker på Salling.
Den plante, der hedder Hestehov, bliver mere og mere almindelig. Du kan sagtens kende den, for den er en af de planter, der blomstrer allerede i det tidlige forår. Blomsten ligner lige hoven fra en hest og stikker op fra jorden som en lang stængel med en lille klumpet fod på.
Rød hestehov stammer fra Syd- og Centraleuropa. Den kom til Danmark som lægeplante i middelalderen. I middelalderen blev de knuste blade anvendt mod pestbylder og sår. Det hjalp nu ikke så meget, folk blev syge af pesten alligevel, men planten blev her i landet.
Rød hestehov tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae). Planten blomstrer, som en af de allerførste blomster, allerede i marts-april måned med 15-50 lyserøde kurveblomster i en blomsterstand. Blomsterstandene ligner til at begynde med små tykke raketter på 10 cm længde, men de vokser sig mere ranglede og bliver ca. 20-40 cm høje. Stænglen er hul, med rødbrune, skællignende stængelblade.

Grundbladene begynder at spire frem, inden blomstringen er slut. Unge blade er hvidfiltet på undersiden. Bladene, der er mere eller mindre hjerteformede, bliver 50-70 cm i diameter og sidder på en meter lang stilk på et underjordisk rodnet. Hvor planten gror fugtigt og i læ, kan bladstilken blive op mod 2 m.
Man kalder rød hestehov en invasiv planteart, fordi den breder sig overalt og stjæler pladsen fra de planter, der voksede her tidligere. Derfor må man gerne plukke den eller slå den med en plæneklipper, så den ikke breder sig mere.

G´å du bare en frisk forårstur og se efter om du kan finde hestehov her.
 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Gnav ker sig, lige meget hvor han er. Så han er sur. Og han gider i hvert fald slet ikke gå med i skoven.

Men måske kan han få hjælp af onkel Fusel ved at høre en opskrift på rigtig troldemad!

Du kan høre den ved at trykke på billedet her:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Stumpen: Fuglevinger
Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Fuglene har vinger. Fuglene kan flyve.
De har ikke nogen arme, men de har et næb, de kan samle ting op med. De kan samle små korn eller de kan samle en pind til deres rede.
Fuglene har vinger. Fuglene kan flyve, højt op under himlen.
Nogen fugle skal bruge vingerne meget. De basker, når de skal flyve.
Andre fugle bruger næsten ikke vingerne. De svæver med vinden.
Der er store fugle og der er små fugle.
Men alle fuglene har vinger.
Fuglevinger.

Onkel Fusel
Drikkevarer

VIOL / MARTSVIOL
Viola odorata

Marts-Viol (Viola odorata) er en 5-15 cm høj urt, der vokser langs hegn og grøftekanter. Blomsterne dufter kraftigt af viol. Marts-Viol er en lav plante med bladene i roset og med lange overjordiske udløbere. Bortset fra bladstilken og bladenes underside, er planten næsten hårløs. Bladrosetten består af runde, hjerteformede blade med rundtakket rand. Under- og overside er ensfarvet mørkegrønne. Bladstilken og bladenes underside er korthårede.
Planten bærer blomster i to sæsoner: dels i det tidlige forår, og dels sidst i september. Tidligt på foråret (dog sjældent i marts!) ses de dybt violette blomster, som er bygget lige som stedmoderblomsten. Dog har griflen har en karakteristisk nedadbøjet spids. Disse blomster bestøves af insekter. De sene blomster er lugtløse og selvbestøvende. Frøene har et lille fedtvedhæng, som gør, at de bliver spredt af myrer.
Rodnettet består af trævlede rødder fra en højtliggende, vandret jordstængel. Også på de overjordiske udløbere dannes der rødder.
Den findes i plantesamfund sammen med bl.a. Alm. Guldstjerne, Hulkravet Kodriver, Hvid og Gul Anemone, Langstilket Lærkespore, Rams-Løg, Skov-Jordbær, Skov-Løg, Skovmærke og Skov-Star.

Blomsterne virker ved kighoste, bronchialkatar, og som urindrivende. Roden alene virker som brækmiddel.
For hovedpine gnides hovedet med violvand og fennikelsaft. Mod tæring drikkes violer og akelejer kogt med vinsten.
Blomsten symboliserer uskyld, blyhed, ynde, venlig dyd.
OPSKRIFT: Til kryddersnaps er det kun blomsterne der bruges, så tidligt som muligt, inden de er helt udsprunget. Det giver en meget fin forårsdram, når de er trukket i 4 dage i "Svendborg Snaps", derefter filtreres gennem et kaffefilter og fortyndes efter smag, i forholdet ca. 1 - 6

 

Kusine Sonatine

Sonatine: Tågen letter

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte
Daugbjerg Dås ligger som en skaldet isse midt i Jyllands hedeland. Om aftenen og morgenen sætter mosekonen i gang med at brygge ved Hønemosen. Det er smukt at sidde på toppen af Daugbjerg Dås og se dagen bryde frem mod øst og farve himmelen rød. Fugle og dyr vågner. Prøv at sætte dig stille ned, lyt til, hvordan komponisten Carl Nielsen hørte tågen lette:
Tryk her:



 

Troldenes fortællinger

Troldenes fortælling ved Hagenshøj:

Troldene sover vintersøvn ind efter påske. Så begynder rødderne fra planterne over jorden at vokse nedad gennem deres loft i troldehulen. Det kilder dem, når de vender sig i søvne. - Når rødderne er blevet store nok, kan troldene ikke mere være i deres senge, uden at de skal hugge rødderne over. Men det er naturligvis vanskeligt, når de er søvnige. Så ofte hugger de ved siden af og lægger sig til at sove igen. men rødderne vokser og vokser, og når det blir april, bliver rødderne så lange, at der slet ikke er plads i troldehulen til deres senge.

Og når april - solen varmer deres troldehøj op, er de nødt til at vågne. For så kommer troldenes storhedstid!

 

Troldenes julekalender

Troldenes julekalender

Den læses bedst i december måned, men er du nysgerrig kan du finde den ved at trykke på billedet her:

Jenle

Jenle - digteren Jeppe Aakjærs Museum Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og museum, Jenle, er bestem et besøg værd. Det ligge...

Læs mere

Svenske hule, Fur Camping

Fur Camping  og Svenskehulen. Campingpladsen på Fur ligger på en bakke med en flot udsigt over Limfjorden. Bag pladsen ...

Læs mere

Daugbjerg Kalkgruber 2

Velkommen til Trolderuterne i Dybdalskoven ved Daugbjerg Kalkgruber. Du står ved P-pladsen ved det skovområde, hvor gru...

Læs mere

Musikstue i Troldhulen.

 Troldefamilien har forskellige interesser, men de elsker at synge! Alle troldene har en sange - UNDTAGEN GNAV - han er...

Læs mere

Bette Jenses Hyw

Bette Jenses Hyw. På et af de smukkeste steder på Fur, omtrent midt på øen, ligger der en lille samling gravhøje. Sti...

Læs mere

Branden

Branden ligger på det allernordligste Salling og har et færgeleje, hvorfra der sejles over til øen Fur. Det tager ikke l...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Hagenshøj

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop