Gå på troldetur i anlægget.

Hej jeg hedder Grolle

Jeg elsker at lege og trylle og fjolle.

Kom med, så skal du på TROLDETUR i Skive Anlæg. - Vi har nemlig sat spor!

Og det er ikke de almindelige troldespor, næ, -det er spor, SOM KUN ER SYNLIGE OM NATTEN.

Du skal have en lommelygte med, hvis du vil kunne se sporene. Og vi trolde elsker, når tingene er gemt, og man ikke lige kan se det hele. Vi gemmer os, så mennesker ikke kan se os, de kan kun se, hvor vi har været.

Når du går troldeturen i Skive Anlæg og finder et spor, kan du få spørgsmål eller opgaver til. Hvis du tør gøre det I MØRKET, så tryk her:

PAS PÅ!

Gå mørketuren, tryk her:

GÅ TUREN

Hvis du hellere vil gå turen om dagen, kan du finde opgaver her:

Troldetur om dagen

Jordens skabelse

Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
Det er vor gode gamle jord.

Jorden er gammel. 4,5 milliarder år. Den opstod, da solsystemet blev dannet. Universet, som jorden og solsystemet er i, er tre gange så gammelt. Jorden opstod, da en urtåge trak sig sammen og skabte solen og de øvrige himmellegemer. Tågen begyndte at dreje, solen kom i midten og alle planeterne kom rundt om.
Jorden blev bombarderet af is-meteorolitter, som blev til havenes og oceanernes vand. Vulkaner og vanddamp skabte en atmosfære rundt om jorden.
Livet opstod som små encellede organismer. Siden blev de flercellede. De flercellede organismer bruger sollyset som energi. Gennem flere milliarden år udviklede cellerne sig gennem fotosyntese til dyr i havene. Siden gik de op på landjorden.

Jordkloden forandrede sig hele tiden.
Inde i jordkloden er det meste glødende sten, der hedder magma. Den yderste skal af jordkloden er stivnet og hår, men den revner engang imellem. Så har det været lige siden jorden opstod. Meget af jorden er dækket at hav. Det, der ikke er dækket af vand kalder vi kontinenterne. De flytter sig hele tiden. Ikke så hurtigt at vi kan se det, men på nogle millioner år er Afrika, Amerika og Australien rykket væk fra hinanden, så havene mellem disse kontinenter er blevet større og overfladen ændrer sig. Nogle steder er kontinenterne stødt sammen, så der er opstået bjerge.
Verdens højeste bjerg Mount Everest ligger i en bjergkæde, Himmaleyabjergene, der er opstået på denne måde.
For at kunne hitte rede i jordens historie har man en geologisk tidslinie. Den kan du se her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Jordens_geologiske_historie
Geologi er læren om jordens historie. Mennesker har altid fundet på historier og skændtes om, hvordan jorden blev skabt. For 500 år siden skændtes man om, hvorvidt den var blevet skabt om formiddagen eller om eftermiddagen.
Det kan være du kender en skabelseshistorie. –
 

Utysket ved Skivefjorden.

Du er min ven og jeg er din igen
Om hundred år, vor kærlighed består.

Det er ikke kun fjerne gamle folk, der har kendt til det udyr, der findes her ved Dommerby. – Næ, også nutidens folk har mødt det. – Udyret lader sig nu kun se om aftenen, helst hvor er en blåhvid måne, der skinner på det. Udyret ved Dommerby kalder man også et gespenst, for det har stor lighed med gengangere, men er dog alligevel anderledes.
Langs fjordkanten vest for Dommerby, hvor landevejen svinger, holdt et gespenst til. Når folk fra Fjends skulle til bys i Skive kom de ind på udyrets område.
Det var dog mest, når de i månelyse nætter kørte hjemad, at de kom i karambolage med det. Det skiftede udseende fra hund til kalv, snart var det halvt menneske, snart halvt dyr. Men altid havde det onde lysende øjne, der stirrede på den vejfarende og ligesom sugede ham til sig. Det kunne brøle noget så uhyggeligt, det kunne gø som en hund og klage sig som et lille barn. Det forfulgte ofte folk, og da gjaldt det om at komme over stenkisten i vejen; thi rindende vand kan trolddyr ikke passere. En ældre gårdmand fortæller:
Der var i min drengetid få, der brød sig om at passere denne vejstrækning ved midnatstide. Den gamle populære dyrlæge Nybo, der efter sigende havde været ude for utysket, kørte nødig vejen om natten. Jeg har selv som tjenestedreng oplevet, at han blev på gården til det blev lyst. En karl fra egnen vædede med nogle andre om, at han sagtens turde gå langs fjorden ved midnatstide. Han kom ganske vist tilbage, men forstand havde han ikke mere og blev ikke til menneske siden.
Så hold du dig hellere inden døre i de månelyse nætter ved Skivefjorden. Man ved aldrig, hvornår utysket kommer springende.

Bænkebideren

Du kan læse mere om bænkebideren her:

og her:

Marts-viol

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg en pige
Og blomsterne kan jeg li at kigge på

Viola Odorata hedder den.
Det er en fin lille blå og gul blomst, kun 5-15 cm høj, der vokser langs hegn og grøftekanter. Blomsterne dufter kraftigt af viol. Det er dejligt at møde den lille friske forårsblomst.
Planten bærer blomster i to sæsoner: først i det tidlige forår, og igen til sidst i september. Tidligt på foråret (dog sjældent i marts!) ser du de dybt violette blomster, som er bygget lige som stedmoderblomsten. I det tidlige forår plukkede børn førhen fine buketter, som de solgte og tjente en lille skilling på. Eller man flettede kranse af dem og satte i håret. Man sagde at man i midten af blomsten kunne se Jomfru Maria med det lille Jesusbarn. Ikke som stedmoderblomsten, der viste den onde stedmoder siddende på en stol. De to stedbørn må deles om en stol.
Disse fine blå og lilla blomster bestøves af insekter. De sene blomster er lugtløse og selvbestøvende. Frøene har et lille fedtvedhæng, som gør, at de bliver spredt af myrer.
Under 2. verdenskrig opstod slangudtrykket viol og violplukker om folk, der bøjede sig på gaden for at samle cigaretskod op.
Martsviolen er god til at helbrede mange ting. God mod hoste, blandet i voks mod tandpine, mod blæresten, mod halsbetændelse.
Det er dejligt at plukke blomster, men de er nu allerpænest, når de får lov at vokse mellem græsset og i skovkanten.
 

Efterår!

ADR Jeg hader efterår.

Gå tur vers
Det går ned
Det går op
Og så sir jeg hop.
Versene skal tales, mens man går, står osv. Aller siger tiden går osv. En vælges til at bestemme hvad man skal gøre.

Klokken går og tiden står
slet, slet ikke stille!
Soen går, det gamle kræ
Ned - i - knæ!
Klokken går og tiden står
slet, slet ikke stille!
Se, minstro, der er en ko,
Stå - og – glo!
Klokken går og tiden står
slet, slet ikke stille!
Lammet hopper op og ned,
Hop – din - ged!
Klokken går og tiden står
slet, slet ikke stille!
Ræven jager mus i hul
Løb – i - skjul.
Klokken går og tiden står
slet, slet ikke stille!
Den, der siger verset så
Hun et kæmpeknus skal få.

HVIDTJØRN

Cratageus laevigata
Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en op til 8 meter høj busk, der f.eks. vokser på skrænter, overdrev og i krat. Frugterne af Almindelig Hvidtjørn er eftertragtet af fuglene. Busken bærer talrige stive grentorne på de ikke-blomstrende skud. Knopperne er spredte, runde og rødbrune. Bladene er omvendt ægformede med tre lapper på den yderste tredjedel . Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn.
Blomstringen sker i maj-juni, og blomsterne sidder i halvskærme på knudrede dværgskud. De er hvide og lugter stramt. Frugterne er røde bæræbler med to-tre kerner (sten), som spirer villigt. Rodnettet består af grove, kun lidt forgrenede hovedrødder, som når langt ned og vidt ud. Finrødderne ligger lige under overfladen. Sorterne er podet på grundstamme af Engriflet Hvidtjørn, og de har altså dens rodnet. Almindelig Hvidtjørn vokser som underskov i lyse løvskove, som skovbryn eller som krat og overdrev i det meste af Europa, herunder også Danmark, hvor den er almindelig i størstedelen af landet (sjælden i Vestjylland).
Der er mange gode stoffer i hvidtjørnblomster, og er meget interessant for hvem der har problemer med kolesteroltallet. Der er garvestoffer, flavonider, (hyperosid, rutin m.fl.) æteriske olier, triterpener bl.a. oleanolsyre, kardiotone aminer. I naturmedicinen og som homøopaticum anvendes den ved kredsløbs-, hjerte-, og karmiddel, især ved hjertesvaghed, alderdomshjerte, koronarskader, forsnævring i hjerteklappen, beroligende middel ved hjerteneurose, understøttende og supplerende ved lægeordineret behandling.
Der er gode sagn og fortællinger om hvidtjørn. Den blev ofte brugt som hegn, da løsgående kreaturer ikke brød sig om dens torne. Og de smukke blomster og spidse torne =kærlighedsforhold. – Men især er der fortællinger om hvidtjørn som pestbuske. Under og efter de mange pestangreb i landet blev der plantet hvidtjørn på pestofrenes grave, tjørnene måtte ikke fjernes, så kom pesten på ny. Man må ikke tage tjørn ind i huset – det varsler død. Tornerose stak sig på en hvidtjørn. – Fjerner man tjørnekrat bliver kreaturerne syge.
Bjergmænd, nisser og trolde bor under hvidtjørne, da træerne tilhører troldfolket. Enlige tornebuske er forheksede og kan bryde i brand. – Skatter med guld og sølv ligge begravet under hvid- og rødtjørn. Blomsterne er hvide, fordi Jesu vuggetøj blev hængt til tørre deri.
Hvidtjørnens benhårde ved anvendes til drejerarbejder, kamtænder i møllehjul, værktøjsskafter, nagler, skruer, trækøller, koste- og økseskafter, skeer, og tornene som pølsepinde.
OPSKRIFT: Hvidtjørnblomst er tilpas til at plukke til kryddersnapsen omkring månedskiftet maj/juni, den skal som alle blomster plukkes mens den endnu er i knop. Disse knopper kommes i et glas med tætsluttende låg og dækkes med en ukrydret snaps, "Svendborg Snaps" er den mest neutrale på markedet. Den skal stå i 4 dage, hvorefter den filtreres gennem et kaffefilter, og fortyndes ca. 1 - 6, d.v.s. 1 glas essens til 6 glas snaps.
 

I skovens dybe stille ro.

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte.

Trolde holder af sjov og ballade i troldehulen.
Men trolde holder også af natten, når man ikke hører andet end nattergalen, vinden sus i trætoppene og musenes raslen i bladene. Og de holder af at sidde stille og se på månen. Når de er venner.

1.
I skovens dybe stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang;
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertes længsler tier her
hvor fred og hvile er.

2.
Hør! Landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen før den går til blund
end kvidrer lidt en stund;
i mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø;
nu klokken tier, - aftnens fred
sig stille sænker ned.
 

De to troldes kærlighed.

Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består

Se – dette her skete nu tidligt, det var dengang toldene lige var begyndt at flytte her til landet. Isen var smeltet – det var det dejligste forsommervejr, træerne havde fået grønne blade og fuglene sang så lystigt. På halvøen Fjends i landet vendt mod solopgangen ved Skive fjord gik en enlig trold. Tombert hed han. Og han mente nu, at her var et godt sted at slå sig ned. Han udsøgte sig det smukkeste sted at bo, en høj bakke med udsigt over hele fjordlandet, byggede sin bolig under højen og mente nu alt var godt. Hver aften nød han solnedgangen mod vest.
I landet vesten for fjorden gik en anden trold, Thildebritt hed hun. Hun plukkede bær og kogte urtesuppe. Og hun elskede om morgenen at sidde og se på solen, når den stod op i øst.
Sådan gik nogle hundrede år – de føles nu ikke så lange, når man er trold.
En nat var det torden. Lynene glimtede over fjorden. Begge trolde gik ud for at se på uvejret. Thildebrit kiggede mod øst og Tombert mod vest. Og da – midt i et vældigt lynglimt - fik de øje på hinanden. Lynet slog ned og de blev forelskede i det samme sekund. De ville mødes.
Tordenvejret forsvandt, troldene løb ned til vandet, så tæt overfor hinanden som de kunne komme. – De råbte. Men der var en hel fjord med vand imellem dem. Månen lyste kun svagt.
De begyndte at kaste sand og jord ud i vandet for at lave en dæmning, så de kunne komme over. – De arbejdede hårdt. Månen forsvandt, det blev mørkt. Selv om de anstrengte sig længe, nåede de to sanddynger ikke sammen. – Troldene kunne ikke se, hvor de kastede sandet, så Tomberts dæmning førte den ene vej og Thildebritts den anden. – Da morgenlyset kom, standsede de op og så, at de havde bygget forkert. – Det var trist. – Siden fandt de på råd, for det gør forelskede folk. Og nu er de troldefar og troldemor.

Men således blev de to landtanger ved Sundsøre og Lundø skabt.