Lundø Spids

Gå til troldeneSe billederne

Lundø Spids.

Velkommen til den flotte natur på Lundø Spids.

Lundø spids er en strandtange, der er opstået ved at vandet og vinden altid flytter sandet og stenene på det yderste af spidsen.

Flyvesandet danner volde og små bakker og søer. Der er en mængde dyr og fugle, der lever på det flotte stykke natur. Yderst på spidsen kan man heldig at møde sæler, både gråsælen og den spættede sæl holder til her og på sandtangen ved Sundsøre på modsatte bred.

På ruten er der troldespor. Du skal se efter fodsporene og gå den vej tæerne vender.

Troldungen Grolle kan fortælle dig, om der er særlige lege eller opgaver på ruten.

Men hør, hvad troldene har at fortælle.

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Der er mange ting, du kan lave på stranden. Du kan finde flotte sten, se her hvordan:

Eller du kan lave ting af tang. Se her hvordan:

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Skyer

Jorden er fuld af jord
Herlige skønne jord
Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
Det er vor gode gamle jord.

Jeg ser minsanten, at der er skyer på himlen. Alt det her lyseblå himmel, det ser ud som at der ingenting er. – Men så kommer der en sky. – En lille hvid sky måske, det bliver måske til to hvide skyer. Læg godt mærke til, hvordan de ser ud. Bøj dig ned og kik på dine tæer – nå – har du sko på. Jamen, så kik på dine fingre. Skal vi tælle dem – 1,2,3,4,5,6,7,8! – Sådan 8 fingre.
Har du flere? – Nå! Der kan man se. Vi trolde har altså kun 8 – 4 fingre på hver hånd.
Kik op – kan du, skyerne har forandret sig. De ser anderledes ud.
Skyer forandrer sig hele tiden. De er lavet af vanddamp.
Der er godtvejrs-skyer – de hedder Cirro-cumulus-skyer. Eller makrelskyer. Og de puffer op på himlen, når det er godt vejr. De består af er afkølede iskrystaller. De ligge mellem 5.000 og 10.000 oppe.
Cumulus-skyer – også godtvejreskyer. De dannes af varme og er elektrisk ladede.
Så er der lammeskyer. –Alto-cumulus. De ligner små uldtotter. Det kan godt regne lidt fra sådanne skyer, men ikke ret meget.
Alto-stratusskyer er straks nogle kedelige nogen. De dannes, når kold og varm luft mødes og giver dagsregn. Der er også dem, der hedder Strato-cumulus-bølge-skyer. De giver en stille silende regn. Tåge hører ind under denne type.

Men nu kommer vi til det allermest spændende.
Tordenskyer: CUMULO-NIMBUS. De herlige skyer, der giver torden og regn og lyn. De er elektrisk ladede skyer. – Uh, jeg elsker Cumulo-nimbus.

Vil du vide mere om tordenskyer, så tryk her:


Vil du vide mere om cumulusskyert, så tryk her:


 

 

  

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Fanden skaber Lundø Spids

Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består

Her i Lundø er der flere fortællinger om hvordan Lundø Spids blev skabt.
Der er en fortælling om, at Fanden var med i spillet. Hør her:

På øen Lundø i Limfjorden gik en mand og hans kone en dag i kirke og lod deres datter blive alene hjemme. På hylden i stuen stod der en Cyprianus, og da den faldt hende i hænderne og hun var begyndt at læse i den, indfandt fanden sig straks og spurgte, hvad hun ville have ham til at gøre. Nu vidste pigen udmærket, at hvis hun ikke kunne give ham et sådant stykke arbejde at udføre, at han ikke kunne blive færdig med det, før hendes far kunne være tilbage og komme hende til hjælp, så ville hun være fortabt. Hun var derfor ikke rådvild, men gav ham besked på at lægge en jordvold fra Lundø til Salling, som man skulle kunne køre, ride og gå på.
Fanden tog straks fat på arbejdet og anstrengte sig det bedste han kunne. Men inden han var færdig, kom pigens fader hjem fra kirke, og han forstod at skaffe den onde af vejen. Imidlertid opstod ved dette fandens stykke arbejde den landtange, der strækker sig fra Lundø en halv mil ud i Limfjorden og den dag idag kaldes Lundø Spids.

Vil du høre den anden historie om skabelsen af Lundø, å tryk på djævelen.
 

 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

 
SÆLER
-Dyr i naturen
de store og de små
her omkring
gemmer sig,
vi må passe på.
Helt yderst ude på sandrevlen på Lundø Spids i Limfjorden kan du være heldig at se en hel flok sæler. Du skal ikke gå derud, men du kan se dem i en kikkert. Sælen er nok den spættede sæl, der er en af de to sælarter, der yngler i Danmark. Man kan se sælen i havet i nær land, hvor der er mange fisk og øer, holme, sandstrande og rev. Sælerne vil helst have mulighed for at opholde sig uforstyrret på land.
På Lundø Spids er den spættede sæl og gråsælen. Sælerne er pattedyr, der føder levende unger. Ungerne bliver på sandtangen, mens moderen jager efter fisk. Og de små sæler må ikke forstyrres. Derfor skal du ikke gå derud.
Der har nok altid været spættede sæler i Danmark. Man har fundet knoglerester i køkkenmøddinger fra den yngre stenalder som viser, at der har været sæler i Danmark de sidste 7000-8000 år. I al den tid har sælerne været jaget af mennesker for kødet og pelsens skyld. I nyere tid er sælerne også blevet jaget, fordi de blev anset for at skade fiskeriet. I perioder er der endda blevet udbetalt skydepræmier for døde sæler.
Nu er sælerne fredede, men de driller stadig fiskerne. Det er nemt at spise fiskene, der fanges i fiskegarn, og sælerne river nettene i stykker, når de snupper fiskene.
Førhen brugte man meget sælskind til sko og støvler, tasker og tøj. Man kan stadig købe tøj lavet af sælskind fra Grønland.
Førhen var man lidt bange for sælerne. Man troede det var en slags havfruer og havmænd, der var forklædte. Man var bange for at de kunne bestemme om bådene skulle forlise og fiskerne drukne.
Du kan få mere at vide om sæler her:
 

 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Siv og græs ved stranden
 

Jeg hedder Fnuggi – fordi jeg’ en pige
Og træerne kan jeg li at kigge på.

Ved stranden er der gult og grønt og lysebrunt. Det er de mange slags græs og siv, der vokser her. Nogle af græsserne vokser i tuer, nogle af dem har bløde blomsterduske, der minder og rævehaler. Da man skulle finde på navne , brugte man meget at sammenligne med dele fra dyr. Hør engang : Eng-rævehale, katteskæg, fåresvingel og hundegræs. Eller det mærkelige navn Frytle, – frytle. Du kan finde mange forskellige her på strandengen.
Der er steder, hvor der er klitter og hvor sandet fyger, når det blæser. Der plantede man marehalm,med skarpe spidse blågrønne blade. Marehalmens rodnet holder på sandet, så kysten ikke forandrer sig for meget.
Hvor mange forskellige slag græs og siv kan du finde her ved stranden?
Du kan se, hvad de hedder ved at trykke her:


 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Græs!

Hvem kan finde noget spændende ved græs.

Hvis du kan finde noget spændende så fortæl det på trolderuterne på facebook.

Onkel Fusel har en mærkelig opskrift på græsstuvning:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Fuglevinger

Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Fuglene har vinger. Fuglene kan flyve.
De har ikke nogen arme, men de har et næb, de kan samle ting op med. De kan samle små korn eller de kan samle en pind til deres rede.
Fuglene har vinger. Fuglene kan flyve, højt op under himlen.
Nogen fugle skal bruge vingerne meget. De basker, når de skal flyve.
Andre fugle bruger næsten ikke vingerne. De svæver med vinden.
Der er store fugle og der er små fugle.
Men alle fuglene har vinger.
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

REJNFAN

Tanacatum vulgare
Rejnfan er en 50 - 100 cm. høj flerårig urt, der også bliver kaldt Guldknap og Regnfang, men selve navnet kommer af tysk, idet den første del af navnet (Rain) betyder markskel og anden del (farn) betyder bregne.
Urten er duftende og med glastængel. Den spreder sig med grenende jordstængler, som kan danne hel måtter, der kvæler alt andet planteliv.
Bladene er mørkegrønne og fjersnitdelte. Blomsterne sidder i 6-8 cm. brede kurve med gule blomster. Der kan være op til 70 kurve i en tæt top.
Den vokser ved især ved vejkanter og beboelser.
Blomster juli til september. Almindelig.
Den kaldes også regnfang og guldknap.

Ægypterne brugte den ved balsamering, fordi den forhindrede forrådnelse. Den regnes for at være nerve- og mavestyrkende, løsnende, menstruations- urin- og sveddrivende samt dræbende mod orm.
Den i vin kogte plante lægges i en pose på maven mod tarmluft.
Afkog drikkes mod podagra.
Rejnfan indgår i ølafkog mod gigt og værk. Rejnfansnaps drikkes mod mavekneb – har børn ondt i maven, drysser man rejnfanfrø på deres grød.
Et forhekset menneske vaskes med et afkog af rejnfan, dyvelsdræk, krusemynte og mesterrod.
Det kan nævnes at stæren bruger rejnfan, i sin bekæmpelse af lopper i redekassen.
Strø rejnfan i din seng,
Du finder den på marken,
Og straks du sover trykt
Som Noah udi Arken.

De tørrede blomster kan bruges til at farve tøj af.
En træt og sløv person får ”kurage” af rejnfansnaps.

OPSKRIFT: Til kryddersnaps bruges de nyudsprungne blomster, de kan eventuelt, tørres et par dage i skygge, de dækkes med en neutral snaps i 3 - 4 dage og filtreres gennem et kaffefilter. Den skal fortyndes godt, idet smagen er stærk og den er god til sild. Den bedres meget ved lagring, idet den modner, så vær tålmodig.

 

Kusine Sonatine

Aux clair de la Lune

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte.
Solen skinner og dagen. Månen lyser om natten. En komponist, der hed Claude Debussy kunne høre månen synge. Han skrev et stykke musik, han kaldte i Måneskinnet.
Du kan høre det ved at trykke på månen her:

Troldenes fortællinger

De to troldes kærlighed.
Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består

Se – dette her skete nu tidligt, det var dengang toldene lige var begyndt at flytte her til landet. Isen var smeltet – det var det dejligste forsommervejr, træerne havde fået grønne blade og fuglene sang så lystigt. På halvøen Fjends i landet vendt mod solopgangen ved Skive fjord gik en enlig trold. Tombert hed han. Og han mente nu, at her var et godt sted at slå sig ned. Han udsøgte sig det smukkeste sted at bo, en høj bakke med udsigt over hele fjordlandet, byggede sin bolig under højen og mente nu alt var godt. Hver aften nød han solnedgangen mod vest.
I landet vesten for fjorden gik en anden trold, Thildebritt hed hun. Hun plukkede bær og kogte urtesuppe. Og hun elskede om morgenen at sidde og se på solen, når den stod op i øst.
Sådan gik nogle hundrede år – de føles nu ikke så lange, når man er trold.
En nat var det torden. Lynene glimtede over fjorden. Begge trolde gik ud for at se på uvejret. Thildebrit kiggede mod øst og Tombert mod vest. Og da – midt i et vældigt lynglimt - fik de øje på hinanden. Lynet slog ned og de blev forelskede i det samme sekund. De ville mødes.
Tordenvejret forsvandt, troldene løb ned til vandet, så tæt overfor hinanden som de kunne komme. – De råbte. Men der var en hel fjord med vand imellem dem. Månen lyste kun svagt.
De begyndte at kaste sand og jord ud i vandet for at lave en dæmning, så de kunne komme over. – De arbejdede hårdt. Månen forsvandt, det blev mørkt. Selv om de anstrengte sig længe, nåede de to sanddynger ikke sammen. – Troldene kunne ikke se, hvor de kastede sandet, så Tomberts dæmning førte den ene vej og Thildebritts den anden. – Da morgenlyset kom, standsede de op og så, at de havde bygget forkert. – Det var trist. – Siden fandt de på råd, for det gør forelskede folk. Og nu er de troldefar og troldemor.

Men således blev de to landtanger ved Sundsøre og Lundø skabt.
 

Troldenes julekalender

Ved Lundø Spids kan du bl.a. læse om følgende:   

Planter, træer

Græs er mange slags planter Ålegræs Ålegræsset kunne bruges til flere ting

Dyr

Bier Biller Marie Marie Marolle På Snogejagt Snogen Sommerfugle

Historie

Historisk baggrund for sagnene Det ukendte Sagn og Eventyr Den stakkels hyrdepige

Sagn

Cyprianus Cyprianus, Mølleren i Bjerre Mølle Cyprianus, pigen i Lundø Den rige kones sildefiskeri Hyldemor Myter om Havuhyrer Parykmanden

Lege

De flyvende sten Himmerig Naturdetektiver Sejlere efter skatten Ulv, får og sten

Småbørn

Blæsevejr, stumpen Jeg ved en lærkerede Langt ude i skoven Mariehøner Månen Slå smut Stumpen sang og musik

Drikkevarer

Bøgebladebrændevin Gul Snerre snaps hyldesnaps - drikkelig

Opskrifter

Brugervenlig burger- onkel Fusel opskrift Bølger Onkel Fusel Opskrift Fiskesuppe - Onkel Fusel opskrift Grankoglesuppe - Onkel Fusel opskrift Kog suppe på krabber

Hvad kan jeg lave af det

Byg en krabbefanger Bølger, brænding og badning Fisk fra Kutter og kaj leg med sten Leg med vand Tangkunstner

få Gnav glad igen

Bær Dejlig sur Positiv mosekonebryg

Musik og sang

Troldesangene Fnuggis sang Fnuggis sang, kun musikken Grolles sang og musik Oks sang og musik Onkel Fusel sang og musik Sonatines vers til virkeligheden Stille hjerte, sol går ned Tombert musik og sang Troldeparade

Rim og remser

Langt ud i skoven

Hvordan gør du med Trolderuterne

Hvordan gør du med trolderuterne Findes der trolde på ruterne Hvad er et fodspor?

jordkloden og naturen

Blæsevejr Bølger Den foranderlige limfjord Grus og smeltevandssletter Lille sky gik morgentur Limfjordens vand Tordensten og Vættelys

Opgaver

Aktiviteter i naturen

Hagenshøj

Trolderuterne ved Hagenshøj og Tarokmuseet Jo jo, der er sandelig også trolde på dette sted. De kalder sig bjergfolk og...

Læs mere

Junget

Junget Troldene har været på besøg i Junget. Junget er en lille landsby, der ligger i Nordøstsalling. Der er den flott...

Læs mere

Lund By

  Om Lund by, trolderuten ved Forsamlingshuset: Mellem Ørslevkloster og Virksund ved Hjarbæk fjord, ligger den l...

Læs mere

Transformation

Transformation. Man lægger næsten ikke mærke til det. Men på vejen mellem Hald Ved Skive og ud mod halvøen Lundø står ...

Læs mere

Dommerby Hede

Dommerby hede Denne tur kan du tage som en rundtur med start på Jegstrupvej lige før Skive Vandværk. Om Danmarks Oldt...

Læs mere

Virksund

Virksund, byen ved dæmningen. Velkommen til Virksund, Hjarbæk fjords havneby, hvor du kan finde både lystbådehavn, camp...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Lundø Spids

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop