Daugbjerg Kalkgruber 2

Gå til troldeneSe billederne

Velkommen til Trolderuterne i Dybdalskoven ved Daugbjerg Kalkgruber.

Du står ved P-pladsen ved det skovområde, hvor grusvejen fører ned til indgangen af Daugbjerg Kalkgruber. Området har mange slugter og skrænter og alt det dækker over det store område, hvor man helt fra den tidlige middelalder fandt ud af at grave kalken frem af jorden, brænde den og bruge den til mørtel.

I begyndelsen gravede man nok efter kalden i åbne grave, men efterhånden borede man sig ind i bakkerne og gravede dybere og dybere minegange, som man også kaldte gruber.

Området med kalkminerne ligger lige på det sted, hvor isgrænsen var for omkring 11.500 år siden, hvor den sidste istid stoppede. Det giver nogle flotte bakker og skrænter i landskabet.

Du kan høre og læse om dette på trolderuterne, hvis du har en smartphone eller en e-phone. Det tager et par minutter at downloade siden, lidt længere tid, hvis du vil kunne høre teksterne. Der er bedst mobildækning her, inden du går ind i skoven.

Når du har downloadet det hele kan du gemme det på din telefon. - Så kan du få fortællingerne i kalkgruben.

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Velkommen til Dybdalskoven.

 Følg troldefodsporene ind igennem skoven, lige til du når den sorte butik ved kalkgruberne.

Her er der en ny QRkode udenpå huset.

Hvis du scanner koden, downloader den ny side og gemmer den på din telefon kan du høre hiustrorierne ned i kalkgruberne.

Du kan også lege naturdetektiv, tryk på mig, hvis du vil se hvordan:

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Dybdalskovene 

Dybdalskovene .
Jorden er fuld af jord
herlig og bakket jord
jord, du kan bruge til alt.

Du har jo nok hørt om istiden. Da store dele af Danmark var dækket af is. – Men i denne sidste istid dækkede isen ikke det hele. Isen stoppede og havde sin kant lige her ved Dybdalskovene ved kanten af det, der længe var den store jyske hede. Den linie, hvor isen stoppede, kalder man hovedopholdslinien. Den går fra vest til øst fra Bovbjerg i vestjylland til Skelhøje tæt ved Viborg og derfra mod syd til Padborg.
Vest for isens hovedopholdslinie skabtes der store vifter eller kegleformede aflejringer – hedesletter, der er opbygget med en gletcherport som toppunkt. En gletcherport er et sted, hvor isens smeltevand fosser ud i brede floder. Først er strømmen kraftig senere løber vandet langsommere og afsætter store mængder sand og grus i en bred vifte. En af de største hedesletter er Karup Hedeslette med sin toppunkt ovenfor Skeldalen sydvest for Hald Sø.
Hedesletten er opdelt af afsmeltningsdale, hvoraf de største er Fløjgård Dal, Hjortedalen og Karup Ådal. Fra øst løber en række mindre afsmeltningsdale til Karup Ådal med bl.a. Sejbækken, Rabis Bæk og Resen Bæk. Disse smalle dale er ganske markante i det flade landskab.
Under isens afsmeltning blev også større og mindre isklumper efterladt blandt de aflejrede jordmasser. Da disse isklumper smeltede bort, efterlod de huller i landskabet – dødishuller. Nord for Kongenshus Hede ligger et sådant dødislandskab ved Daugbjerg og Dybdalskoven.
Dybdalskoven er et dejligt skovområde med dejlige stier, stejle bakker og hemmelige krat, hvor det er spændende at opleve naturen.
 

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Kalkværksarbejdere

Mænd, kvinder og børn fra Daugbjerg arbejdede i kalkgruberne. Mændene hakkede kalken løs og kvinderne og børnene bar kurvene med omkring 20 kg. kalkklumper op til udgangen, hvor andre overtog kalken.

Man begyndte med at hukke kalk for mere end 1000 år siden, men de store kirkebyggerier i 1100 og 1200 tallet gjorde at der var et stort behov for kalkmørtel.

Kalkmørtel fremstiller man ved at brænde kalken i store ovne, derefter tilsætte vand og sand, der ved en kemisk proces størkner og bliver hårdt. Det kan binde mursten sammen.

Inden det størkner kan man brænde sig på den læskede kalk, der bliver meget varm, men den kemiske proces er igang.

Arbejdet i kalkgruberne fortsatte frem til midten af 1800tallet, hvorefter det ikke længere kunne betale sig at arbejde på den gammeldags måde med kalken.

Indgangen til gruberne faldt sammen og var glemt indtil man genfandt den i 1922.

 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Grævlingen
 

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Kender du, kender du et gråt dyr med et hvid hoved med to sorte streger på?
Det er Grævlingen. Den hedder faktisk Meles Meles.
Men den har ikke noget med mel at gøre.
Grævlingen, grævlingen altså, - den er Danmarks tungeste rovdyr. Et rovdyr er et dyr, der jager og spiser andre dyr. Vi har tre store rovdyr i Danmark: grævlingen, ræven og odderen. Grævlingen er den tungeste. Den kan veje næsten dobbelt så meget som ræven. Ræven er til gengæld den længste. Men odderen har den længste hale.
Det er ikke mange mennesker, der har set en grævling. Den jager mest om natten, og så er den meget sky. Hvis du skal se den, skal du tidligt op – og så skal du være meget stille. Selv om man kan somme tider se, den ligger og er blevet kørt over.
Grævlingen er let at kende. Den ligner ikke nogen andre dyr i Danmark. Hovedet er hvidt, med to brede sorte streger fra snuden op over øjnene og videre op over ørerne. Det ligner næsten en stribet maske. Snuden ligner en lille tryne.
 Du kan se mere om grævlingen her. Det tager til tid at downloade:


Det var ikke sjovt at være grævling i gamle dage. Den blev jaget i månelyse nætter og dræbt af store hunde eller med knipler, idet man holdet dyret med en fork stukket gennem halsen og ned i jorden.

Man sagde; når grævlingen bider, giver den ikke slip, før end den hører knoglerne knase. Derfor bør jægeren gå med æggeskaller eller trækul, høvlspåner eller koks i sine støvler.


Man troede grævlingens fedt var et lægemiddel, smurt mod gigt knuder var det godt. Grævlingeskind kogt med hvidt hundelort hældes i øl, det skal man drikke, hvis man er syg af gulsot! – Føj da.- Man kan heldigvis bare spise appelsiner. Og anden frugt.


Tag en grævlings højre øje, svøb det i en ulden klud og bær det på kroppen. Så bliver du bliver elsket og anset hos alle mennesker.

 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Egetræ.

Jeg hedder fnuggi – fordi jeg’ en pige
Og træerne kan jeg li at kigge på.

Nogen af de flotteste træer, det er egetræer. Her i skoven vokser der mange gamle egetræer. Det har et flot navn. Quercus Robur. – Egetræer bliver gamle, hvis de får lov at vokse, 400-500 år. Der er en ældgammel eg, Kongeegen, der er 1500 år gammel.
Egetræ kan bruges til så mange ting, at man var lige ved at fælde alle egetræerne. Men for 200 år siden bestemte kongen, at der skulle plantes nye. Nogle af dem vokser endnu.
Et egetræ var plantet over en skjult skat i Hvidbjerg på Salling, sagde folk. Det var grønt hele året og man så lys ved egen kl. 12 om natten. – Man har nu ikke fundet skatten.

Hvis du vil høre mere om egetræet, så tryk på mig her:

Vil du læse mærkelige sagn om egetræer, så tryk på billedet her:

 



 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

I skoven dybe stille ro. så hold dog mund.

Gnav er sur og gnaven. Du kan gøre ham glad igen ved at fortælle ham, hva man kan lave i skoven. Skriv til ham på Trolderuterne på facebook eller send ham en mail på mail@trolderuterne.dk

han må vist hellere få en opskrift af Onkel Fusel:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Stumpen:
Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Ved du godt at din næse gerne vil vende – næsten - samme vej som dine tæer. Du kan dreje hovedet helt hen til din skulder og se til højre – og til den anden side – til venstre - mens dine tæer vender fremad.
Men hvis du vil kigge BAGUD - følger dine tæer med - i den retning du drejer hovedet.
Prøv lige engang at se til … VENSTRE … HØJRE …
Tæerne kan godt vende i HVER sin retning. Men IKKE så den ene vender HELT til højre og den anden vender HELT til venste. – Så falder du nemlig ... FREMAD eller TILBAGE.
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

Gederams


Gederams (Chamerion) er en lille slægt med 4 arter, Det er opretvoksende, ofte bestanddannende, flerårige urter. Stænglerne er enlige eller svagt forgrenede, let behårede med kirtelhår. Bladene er skruestillede. Blomsterne er samlet i enkle stande (aks eller klaser), og de enkelte blomster er 4-tallige og svagt uregelmæssige med rosenrøde eller hvide kronblade. Frugterne er aflange kapsler med talrige, langhårede frø. De blomstrer i juli-august og er almindelig i skove, plantager og rydninger. De firkantede kapsler indeholder talrige frø medhvid frøuld.
Man kan bruge bladene ligesom græsblad til at holde mellem fingrene og lave e n brægende lyd..
På Grønland spises de friske unge blade og blomsterne lejlighedsvis sammen med sælspæk. Det bruges ikke ofte i danmark. De tørrede blomster brugtes under 2. verdenskrig som te.
Frøfnuggene af Gederams og dueurt kan spindes til lysevæger, strømpegarn mm, blandet med hareuld anvendes til hatte, af frøene kan presse olie.

Ingredienser

Hæld vodka over og lad det trække i ca. 2 uge, si herefter indholdet fra og hæld snapsen over på en flaske eller karaffel. Lad indholdet hvile i 2 – 4 uger, inden den drikkes.
 

Kusine Sonatine

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Når man sætter sig ganske stille og lytter, kan man næsten høre musikken. Fuglenes stemmer fylder himlen, myrene tramper under lyngen, skarnbassen skubber med fårenes runde skarnkugler. Solen kan næsten ikke bestemme sig til at gå ned, før den har malet hele himlen orange og rød:
Digteren Jeppe Aakjær sad og blev stille, da sol gik ned over heden.

Vil du høre: stille hjerte, sol går ned, så tryk her:
 

Troldenes fortællinger
Troldenes julekalender

Ved Daugbjerg Kalkgruber 2 kan du bl.a. læse om følgende:   

Planter, træer

Brændenælder Bøgetræ Gamle træer Hvem ejer skovene Løvskoven Nåleskoven

Dyr

Besøg Ræven Bier Biller blåmejse bogfinke Egern Flagermus Jagt og springedderkopper Mulvarp Sommerfugle

Historie

Kartoffeltyskerne Ni mand og et mulæsel Da Daugbjerg brændte

Sagn

Folkelige traditioner og sagn Egetræ, sagn Heksen i Daugbjerg Kalkvognskusken Om Jens Langknivs tilfangetagelse Overtroiske småting SølleJens I Daugbjerg

Lege

blinkeleg i skoven Byg et skjul Egerntagfat Himmerig Naturdetektiver Vælte Pind

Småbørn

Knuser og køer Skrat Solskin og regnvejr Stumpen sang og musik Så går vi rundt om en enebærbusk

Drikkevarer

Bøgebladebrændevin Dild-snaps Gran-snaps Revling - sortbær

Opskrifter

Græssaft Kalv i kurv -Onkel Fusel opskift myrere - onkel Fusel opskrift Sneglefromage - onkel Fusel opskrift Ude i skoven - onkel Fusel

Hvad kan jeg lave af det

Alletiders æbler Bladfarver Efterårets bær Efterårsferien Græskarmænd Kastanier Lav en burre-snerre-krans Naturkatapulten Sjove ideer i naturen

få Gnav glad igen

Bær Positiv natur Æbler

Musik og sang

Onkel Fusel sang og musik Troldeparade

Rim og remser

gammel remse til Daugbjerg Dås Langt ud i skoven

Hvordan gør du med Trolderuterne

Hvordan gør du med trolderuterne Findes der trolde på ruterne Hvad er et fodspor? Kort over området

jordkloden og naturen

Dødisbakker Gangene under jorden i Daugbjerg Kalkgruber Grus og smeltevandssletter Hedeslettelandskab Istiden Jordbunden Kalkbrænding Luften Moræne

Opgaver

Aktiviteter i naturen Syv måder at fange små dyr på

Daugbjerg Dås

Velkommen til Daugbjerg Dås! Der ligger Daugbjerg Dås. Som et højt bjerg lige i midten  af Jylland. DaugbjergDås er en...

Læs mere

Krabbesholm Skov ved Grusgraven

Krabbesholm Skov - Grusgraven. Turen rundt om kolonihaverne. Du har brug for gode sko og næse for at finde fodspor på ...

Læs mere

Limfjordsbussen

Limfjordsbussen Det er nu en fortælling om Skive Havn, for Limfjordsbussen sejler ikke mere. Skive havn har mange ...

Læs mere

Lundø By

Lundø By Lundø by er en gammel landsby, der ligger på halvøen Lundø ved Skive Fjord i Limfjorden. Lannsbyens gårde ligg...

Læs mere

Mogenstrup Strand

Mogenstrup strand Et dejligt sted at tage på udflugt  er Mogenstrup strand tæt ved Astrup Vig. Og det er et meget natur...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Daugbjerg Kalkgruber 2

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop