Daugbjerg Dås

Dette er i virkeligheden Daugbjerg Dås
Gå til troldeneSe billederne

Velkommen til Daugbjerg Dås!

Der ligger Daugbjerg Dås. Som et højt bjerg lige i midten  af Jylland.

DaugbjergDås er en isoleret, kuppelformet dødisbakke, der ligger 1 km syd for Daugbjerg i Midtjylland, 72 m.o.h.

Fra bakken, en såkaldt hatbakke, er der vid udsigt over et småbakket dødislandskab med spredt bebyggelse. Vil du vide mere om dødislandskabet, så tryk her:


Siden 1926 er der holdt folkelige, politiske møder på bakken, første gang med Jeppe Aakjær som taler. Bakken, der blev fredet i 1932, friholdes for bevoksning. Sagn og overtro er knyttet til bakken, som også optræder i St.St. Blichers og Jeppe Aakjærs digtning.

 


 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Grolle: Bjerget brænder.

Når du når op til toppen af Daugbjerg dås kan du lege bjerget brænder.


Man må gerne være mange til den her leg.
Lav to rundkredse med lige mange i hver. Den inderste rundkreds kaldes "bjerget" og kaldes bjergfolk. De yderste er er ”trolde”. Der skal være en trold i overskud, som skal stå i midten -inde i bjerget. Det er bjergmanden.
Når bjergmanden råber: "bjerget brænder" løber alle troldene forfærdet med uret rundt om bjerget. Når bjergmanden råber "ilden er slukket" stiller vedkommende sig bag en af bjerg-folkene. Alle de løbende trolde skal nu finde sig en bjerg-person at stå bagved, ved at løbe rundt i kredsen. Der må ikke løbes tilbage, men man må gerne overhale.
Den der ikke finder en plads bliver ny bjergmand. På et tidspunkt bytter "bjerg-folkene" og "troldene" roller.

Du kan følge fodsporene rundt om dåsen og løse opgaverne om bjergmanden.

Tryk på billedet og få opgaverne:

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Hedejord


Jorden er fuld af jord
Herlige skønne jord
Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
Det er vor gode gamle jord.

Jord – hedejord, så langt øjet rækker. Den hede vi står på her er en mindepark. Den har været udsat for mange forsøg på at blive dyrket. Heden har nemlig ikke set sådan ud altid. For millioner af år siden var der hav. Så det det landjord, så skiftede det igen. Men den forandring i landskabet vi kan se nu, blev lavet i den sidste istid.
Da isen smeltede opstod der sandede smeltevandsletter, hvor der ikke er megen nærring. Så det er kun planter, der kan gro med lidt næring, der kan gro her. Istiden har betydet meget for heden.
Hvis du vil vide mere om istiden, så tryk her:

 

Nu er hedejorden er fattig på plantenæringsstoffer, fordi de regner væk af nedbøren. Engang var hederne skovbevoksede. Men for 4000 år siden lærte jægerstenaldermenneskene at dyrke jorden. De brændte små stykker skov af og dyrkede korn. Men de vidste ikke at der skulle gødning og næringsstoffer tilbage til jorden. Efter et par år voksede kornet ikke så godt. – Så sendte de deres får og køer ud for at græsse på marken. De spiste også træeres frø, så der voksede ikke ny træer frem. I stedet kom dværgbuske som hedelyng og revling samt forskellige urter, særlig bølget bunke. Mennesker fældede mere skov og flere områder blev til heder. En del heder blev brugt til græsning og nogle steder slog man lyngen og brugte den til mange ting, fordi der skulle gå op til 60 år, inden man kunne dyrke korn igen.
Meget at Jylland var dækket af hede, fordi jorden er sand fra smeltevandet i istiden. På steder, der har været dækket af is, er jorden bedre og mere næringsrig.
 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Daugbjerg Dås

Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består .
Pas på, når du går op på Daugbjerg Dås. Bjergmanden og hans familie bor her dybt under dåsen - på månelyse nætter, ved midnatstide rejser dåsen sig på fire gloende pæle. Rødt lys fra bjergmandens mange lamper skinner ud på Landsbyen Daugbjerg i det fjerne. Så ved beboerne, at de skal holde sig hjemme, indendøre. – For Bjergmanden – trolden – i Daugbjerg Dås holder kun fest for os underjordiske. Mjød brygget på morgendug og sød saft fra døvnældens blomster – Uhm – det bliver serveres for os af underskønne elverpiger med hul i ryggen.
Sælsom og underskøn musik lyder. Brumlen og rumlen dundrer fra de tykke gamle trolde, når de slipper en fjert af den gode troldekost. Tudser og skarnbasser gemmer sig i mosen, - det er troldenes livretter. Og der er fest! Uhm for en fest.
Mennesker har tit været nysgerrige efter at se, hvad der gemte sig hos bjergmanden. Man ved nok, at han har guld i overflod. Men man skal ikke drikke, - hvis en yndig elverpige kommer med en drik i et sølvbæger. Det kan gå gruelig galt.
Vil du høre en historie om, hvad der hændte ved Daugbjerg Dås, da en fremmed mødte bjergmandens kone, så tryk her:


 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Får

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Ovis Aries, er et får. Et får, altså, er et pattedyr, som der findes over en milliard af i hele verden. Fåret er et husdyr, der kan give os både mad, drikke og tøj. – Et får kan give os op til 10 kg uld hvert år, det kan give os fåremælk og ost, som er godt også for dem, der ikke kan tåle komælk. Og det føder som regel to lam hvert år, så hvis fårene får lov at være i fred kan de hurtigt blive til en hel flok. Et fårs unger kaldes lam. Et gimmerlam er et hunlam. Hannen hos får kaldes en vædder. Beder er kastrerede væddere.
Fåret kom til Danmark som husdyr for ca. 6000 år siden. Fårene er blandt de første dyr, som mennesket tæmmede. Fåret trives, hvor det kan finde planter – helst græs. Det er lækkersultent og spiser først det lækre grønne græs, der lige er kommet frem efter regnvejr, men det kan også spise toppen af små træer, lyngtoppe og meget andet. Men græs er det bedste. Frem til omkring 1850 kunne alle lade deres får græsse i grøftekanter og ved veje, men så kom der love om at dyrene ikke måtte gå løse. Således blev der arbejde til mange små hyrdedrenge og – piger, der skulle gå og passe fårene om dagen.
Lam er små og søde og man skal passe godt på dem. Der var megen overtro omkring lammene. Vil du vide hvad man sagde om kirkelam, så tryk her:
Fåret bliver 10-20 år. Og man kan klippe ulden af fåret 2 gange om året. Ulden kan man bruge til tøj, og det var især derfor man havde får i ældre tid. –Der er meget arbejde ved at lave tøj af ulden. Den skal vaskes, kartes, spindes, væves, valkes, farves, klippes og sys før det bliver til tøj.
 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Blåbær


Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på

Nu skal du høre noget om blåbær!
Prøv at sige: - Vaccinum myrtillu! Nej, det er nemmere at sige blåbær.
Har du smagt blåbærsuppe med tvebakker, UHM – det er det bedste jeg ved.
Også, hvis jeg har fået ondt i maven.
Blåbær vokser herude på heden, det er en lav, meget grenet dværgbusk, den når dig måske kun til knæet. –
Hvad farve tror du bærrene er? BLÅ! Bærrene er blå med rødviolet saft. De vokser på hedebakker og man kan også finde dem på mosebund i skove.
Den er almindelig her i Jylland. Bærrene blev fra gammel tid plukket og spist på findestedet, og lige så ofte hjemført til husholdningen eller solgt. Fattige, især børn, fik tit lov til at plukke blåbær på heder og enge. Man kunne tjene en god ekstra skilling på at sælge blåbærrene på markedet.
Hvis du vil vide mere om blåbær så tryk på mig her:

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bl%C3%A5b%C3%A6r-vaccinium-myrtillus
 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Gnaven i munden

 

Gnav kan slet ikke finde ud at have det sjovt.

Hvis du finder på noget sjovt at lave på Daugbjerg Dås , så skriv og fortæl det påend en mail@trolderuterne.dk

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Jeg ved en lærkerede


Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

SHH, stå helt, helt stille! Kan du høre lærken synge?
Den lille fugl er så glad for at flyve at den synger:

Jeg ved en lærkerede.
Jeg siger ikke mer.
Den findes på en hede,
et sted som ingen ser

I reden er der unger,
Og ungerne har dun;
de pipper, de har tunger,
og reden er så lun.

Jeg lurer bag en slåen,
jeg er dem ganske nær.
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.

Og de to gamle lærker
De flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok de mærker,
Jeg gør dem ingenting.
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

BLÅBÆR / Vaccinum myrtillu

 

Blåbær er en meget grenet 15 - 40 cm. høj løvfældende dværgbusk med grønne, kantede grene, fint takkede blade og nikkende, hvide eller rødlige blomster med næsten kugleformet krone. Bærrene er blå med rødviolet saft. Vokser på hedebakker og på mosebund i skove.

Den er almindelig i Jylland, i Nordøstsjælland og på Bornholm, i den øvrige del af Danmark er den sjælden.

Bærrene blev fra gammel tid plukket og spist på findestedet, og lige så ofte hjemført til husholdningen eller solgt. Fattige, især børn, fik tit lov til at plukke blåbær på heder og enge. Man kunne tjene en god ekstra skilling på at sælge blåbærrene på markedet.

De friske bær virker afførende, de tørrede bær virker mod diarre. På grund af det høje C-vitaminindhold er de også blevet brugt som skørbugsmiddel. Bladene har været brugt i the mod urinvejsinfektioner.

Hvis noget er en småting siger man: Det fylder ikke mere end et blåbær i en bjørnerøv. Man kan også give et blåbær = en lussing. Man kan farve påskeæg med blåbær. Man kan farve hvidvin om til rødvin (forbudt).

 

OPSKRIFT: I snaps dækkes blåbær i 3 måneder i "Neutral snaps" i minimum 3 måneder, efter filtrering gennem et kaffefilter og fortyndes efter smag, ca. 1 - 6. En blåbærdram er vældig god til ostebordet.

 

Kusine Sonatine

Sonatine:
Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Se – Oppe under himlen,
som en lille bitte prik –
fylder lærken os med glæde:
Den fylder himlen med musik!

Hvis du trykker her, kan du høre noget musik, som er skrevet af en komponist, som blev glad, fordi han hørte lærken synge:

 

Troldenes fortællinger
Troldenes julekalender

Ved Daugbjerg Dås kan du bl.a. læse om følgende:   

Planter, træer

Blåbær Brændenælder Egetræ Eng- og markblomster Frytle Gamle træer Hyrdetaske Lyng Revling Røllike

Dyr

Besøg Ræven Frøer Får Hugorm Snogen

Historie

Enkeltgravstiden Historien om øksen Sagn og Eventyr Hvordan opstod heden De første forsøg på at dyrke heden Da Daugbjerg brændte En ulvehistorie Da Lavst narrede Ladefogden

Sagn

Folkelige traditioner og sagn Overnaturlige væsener Bjergmanden i Daugbjerg Dås Bjergmanden, der elskede kvinder Den stærke Svend Felding Det siges om Kartoffeltysker Heksen i Daugbjerg Om Jens Langknivs tilfangetagelse Rottefængeren fra Alheden SølleJens I Daugbjerg

Lege

Bjerget brænder De flyvende sten Himmerig Ulv, får og sten

Småbørn

Blæsevejr, stumpen Daugbjerg Dås Fuglevinger Gå tur vers Jeg ved en lærkerede Klokken et spiser jeg fedt Knuser og køer Solskin og regnvejr Stumpen sang og musik

Drikkevarer

Dild-snaps Gran-snaps Gul Snerre snaps Revling - sortbær

Opskrifter

havrgrød-onkel Fusel opskrift Hugorm - Fusel opskrift Kogende Vand - onkel Fusel opskrift Løvpostej - Onkel Fusel opskrift

Hvad kan jeg lave af det

Alletiders æbler Efterårets bær Efterårsferien Græskarmænd Kastanier Lav en burre-snerre-krans Naturkatapulten Sjove ideer i naturen

få Gnav glad igen

Dejlig sur Positiv livet Positiv natur

Musik og sang

Troldesangene Fnuggis sang Grolles sang og musik Oks sang og musik Onkel Fusel sang og musik Sonatines vers til virkeligheden Stille hjerte, sol går ned Thildebritt musik og sang Tombert musik og sang Troldeparade

Rim og remser

Do slappen gammel remse til Daugbjerg Dås

Hvordan gør du med Trolderuterne

Hvordan gør du med trolderuterne Findes der trolde på ruterne Hvad er et fodspor? Kort over området

jordkloden og naturen

Al-hedejord Blæsevejr Dødisbakker Hedejord. Hedeslettelandskab Istiden Kalkbrænding Moræne

Opgaver

Daugbjerg Dås - opgaver

Jenle

Jenle - digteren Jeppe Aakjærs Museum Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og museum, Jenle, er bestem et besøg værd. Det ligge...

Læs mere

Virksund

Virksund, byen ved dæmningen. Velkommen til Virksund, Hjarbæk fjords havneby, hvor du kan finde både lystbådehavn, camp...

Læs mere

Fur Havn

Fur havn. Trolderuterne er kommet til Fur. Når du står på havnen og kikker på på færgen, der sejler mellem Branden og ...

Læs mere

Kongenshus Mindepark Udkikstårn

Velkommen til Kongenshus Mindepark. Velkommen til det flotte ny udkikstårn, der står midt på heden i Midtjyllands frede...

Læs mere

Jættestuen

Jættestuen ved Krejbjerg. Når du står ved parkeringspladsen ved den lille skov ved Ginnerup tæt ved Krejbjerg, er det i...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Daugbjerg Dås

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop